Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hackere siget for 3F-angreb

Efter ransagninger på Sjælland og i Jylland har politiet sigtet flere for et hackerangreb på 3F i juli.

4. sep. 2012 kl. 16:58
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hackere angreb i juli måned 3F's hjemmeside. Nu er flere personer blevet sigtet i sagen.
Hackere angreb i juli måned 3F's hjemmeside. Nu er flere personer blevet sigtet i sagen. Foto: colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Københavns Politi har sigtet flere personer for hackerangreb mod fagforeningen 3F's hjemmeside.

Det oplyser Københavns Politi til DR Nyheder.

Mandag aften foretog politiet ransagninger hos en række personer flere forskellige steder i landet.

- Det er rigtig nok, at vi foretog ransagning hos en række personer på baggrund af det her hackerangreb. Vi har lavet ransagninger på Sjælland og i Jylland, og flere personer er sigtet i sagen, siger politikommissær Lars Borg, Københavns Politi, til DR Nyheder.

Hackerangrebet fandt sted i juli, hvor det lykkedes hackere at lægge fagforeningens hjemmeside ned. Det fik efterfølgende 3F til at lukke alle edb-systemer ned.

Derfor måtte ledige og dagpengemodtagere udfylde alle skemaer i hånden, indtil systemerne kom til at virke igen.

Politiet har i forbindelse med sigtelserne beslaglagt en større mængde computerudstyr.

- Det er klart, at det er en længerevarende efterforskning helt tilbage fra juli måned, og den er ikke slut endnu, siger Lars Borg.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites