Hård kritik mod Japans leder på årsdag for Nagasaki
Overlever fra Nagasaki siger, at Tokyo ønsker et Japan, som det var før afslutningen på Anden Verdenskrig.


Japans nye udenrigspolitik, hvor landets militær skal have en ny og større rolle, blev udsat for hård kritik søndag, da landet markerede 70-års-dagen for atombombeangrebet på Nagasaki.

Klokker kimede og titusinder holdt et minuts stilhed søndag formiddag klokken 11.02 - det øjeblik, hvor atombomben - nedkastet fra et amerikansk fly - ødelagde havnebyen den 9. august 1945.

74.000 mennesker blev dræbt.

Den japanske premierminister, Shinzo Abe, der har lanceret den nye politik, lagde en krans for Nagasaki-ofrene ved en ceremoni, som blev overværet af repræsentanter for 75 lande - deriblandt den amerikanske ambassadør, Caroline Kennedy.

- Som det eneste land, der er blevet angrebet med en atombombe i en krig, så erklærer jeg på ny vores faste beslutning om at føre an i de internationale bestræbelser på nedrustning - på at få skabt en verden uden sådanne våben, erklærede den japanske leder i en tale på årsdagen.

Han forsikrede, at Japan holder fast ved de længe håndhævede principper om ikke at fremstille, ikke at besidde og ikke at tillade atomvåben på landets territorium.

Men oppositionen kritiserede premierministeren for ikke at have nævnt de tre principper ved en ceremoni for Hiroshima-atombomben 6. august.

Oppositionen opfatter Abe som en nationalistiske leder, der vil give militæret en ny rolle, som de frygter er farlig for Japan.

Den 86-årige Sumiteru Taniguchi, der overlevede Nagasaki-bomben, siger, at Abe ønsker et Japan, som det var før afslutningen på Anden Verdenskrig.

- Den nye sikkerhedspolitik, som regeringer forsøger at at få igennem, vil undergrave vores bevægelse for en verden uden atomvåben, siger han.

Nagasakis borgmester sagde i en tale, som blev overværet af Abe, og som fik stort bifald, at "principperne for fred, som de er nedfældet i Japans forfatning, er i fare for at blive udhulet".

Japans pacifisme er blevet kritiseret af dets allierede, fordi det hindrer eller vanskeliggør landets muligheder for at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

De to atombomber var dødsstødet for Japans deltagelse i Anden Verdenskrig. Japanerne overgav sig 15. august 1945.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.