Del på Facebook
Der er højt til loftet i skurvogne, autoværksteder og produktionshaller. I hvert fald for jobansøgere med en plettet straffeattest i lommen.
Erfaringen fra tre store udslusningsprojekter viser, at tidligere indsatte har størst chance for at få job hos håndværksmestre eller små produktionsvirksomheder.
"Jo mere praktisk betonet arbejde, der skal udføres, jo mindre interesseret er arbejdsgivere typisk i, hvor vidt den ansatte har pletter på straffeattesten," siger Ole Hessel, der er projektchef på udslusningsprojektet 'High:five'.
Læs artiklen: Meyer er ikke alene - flere straffede får job
High:five har siden 2006 hjulpet over 750 unge med at skifte en tilværelse bag tremmer ud med et almindeligt arbejde.
Første skridt er af fastlægge arbejdsgiverens 'tolerancetærskel', så udslusningsprojektet kan foretage et korrekt 'match'. Og her viser det sig ofte, at rummeligheden er markant større hos håndværkere og småvirksomheder.
"Jo mere 'håndfast' en branche er, jo bedre er de til takle udfordringerne og møde de tidligere indsatte i øjenhøjde," siger Ole Hessel.
Mester genkender sig selv
Ifølge Ann Skov Sørensen, der er organisationschef i de indsattes egen organisation 'Exit', stiger tolerancen i takt med arbejdsgiverens egen baggrund.
"Mange små håndværksmestre har måske selv været rodet ud i lidt af hvert, da de var unge," siger hun.
I større virksomheder er der stor risiko for, at tidligere indsatte drukner i mængden. Og så går det galt, fortæller sikringschef i Postdanmark Ebbe Andersen, der er formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd.
"Især lidt tungere kriminelle kræver meget opsyn og styring. Mindre virksomheder har lettere ved at sørge for, at de bliver rost, udfordret og kontrolleret," forklarer han.
Her kan du se en video med tømrermester Rene Skov fra Ikabo Byg Aps, der via udslusningsprojektet Jobupdate har haft en indsat fra Sønder Omme Statsfængsel i praktik.
Nej tak til langfingrede kassedamer
Virksomhedens motivation for at ansætte en person med kriminel fortid afhænger også af kriminalitetens art.
Hos Postdanmark er tolerancen over for personer dømt for berigelseskriminalitet i bund, fortæller Ebbe Andersen.
Det samme gælder inden for butik- og handelsfag, fortæller Lars Alexander Borke, der er juridisk direktør i Dansk Erhverv og næstformand i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Det Kriminalpræventive Råd.
"Især mindre butikker vil forholde sig med en høj grad af naturlig skespsis over for folk, der er dømt for berigelseskriminalitet. Mange medarbejdere er jo i berøring med kontanter i løbet af dagen," siger han.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.