Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Håndværkere: BoligJob-stop koster 4.000 job

Fradraget for arbejde i hjemmet har fastholdt tusindvis af job i byggebranchen, vurderer Håndværksrådet. Men det slutter til nytår.

18. okt. 2012 kl. 11:52
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Håndværksrådet frygter dagen derpå, når BoligJob-ordningen frafalder. Med god grund, siger økonomi-professor.
Håndværksrådet frygter dagen derpå, når BoligJob-ordningen frafalder. Med god grund, siger økonomi-professor. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Malermestre, tømrere, murere har nydt godt af, at boligejerne de seneste to år har fået milliardfradrag for opgaver i hjemmet.

Håndværksrådet vurderer, at BoligJob-ordningen har fastholdt over 4.000 personer i beskæftigelse inden for byggebranchen.

Men efter nytår smækker regeringen kassen i. Og uden tilskud fra staten forventer byggebranchen fyringer og svære økonomiske tømmermænd.

- Der er ingen tvivl om, at ordningen har skabt masser af ordrer og job til små- og mellemstore virksomheder. Og hvis ordningen falder bort, sådan som finansministeren har lagt op til, så vil omkring 4.000 job være i fare, siger politisk chef Frank Korsholm fra Håndværksrådet.

Samtidig frygter erhvervsorganisationen med over 20.000 små- og mellemstore virksomheder som medlemmer, at frafaldet af ordningen vil ramme som et kølleslag.

I øjeblikket melder især malermestre om bunker af opgaver. Men de gode tider ventes at stoppe brat, når BoligJob-ordningen frafalder.

- Når den slags ordninger kommer og går med så kort varsel, så skaber det usikkerhed hos boligejerne. Og det betyder, at de fremrykker en masse opgaver, som kunne være udført til næste år eller året efter igen. Så når vi kommer på den anden side af nytår, er der lige pludselig ingen opgaver længere, siger Frank Korsholm.

Og Håndværksrådet har absolut grund til at frygte dagen derpå efter BoligJob-festen, vurderer Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Han påpeger, at BoligJob-ordningen skulle være med til at hjælpe den konjunkturramte bygge- og anlægssektor i gang, samtidig med at danskerne igen skulle begynde at bruge flere penge.

Men den økonomiske krise har bidt sig fast. Så bortfaldet af det statslige tilskud kommer til at ramme ekstra hårdt.

- I bygge- og anlægssektoren kan de regne med en nedgang, når fradraget forsvinder. Så skal det bæres af den almindelige efterspørgsel. Og det er klart, at med den aktivitet, der er i økonomien i øjeblikket, der kan man godt forvente, at der sker et fald efter nytår, siger Michael Svarer.

Læs også: S: BoligJob koster 1,5 million per job

Læs også: Venstre vil redde boligjob med blå finanslov

Læs også: Boligfradrag skaber tusinder af job

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
18.10-2012 | 15:26 af ib jacobsen
har en ordningen kostet den danske stat 1,8 milliard = 450000 kr pr stilling den har oprethold - det er sgu da en god løn - det var da bedre at ansætte 8000 mennesker til 225000 i vores velfærdssystem så - de betaler sikkert også mere reel skat - det er en win win situation....
 
18.10-2012 | 16:30 af claus johansen
Du har sikkert ret, men de førende borgere og notabiliteter her i landet er gået over til Polske håndværkere:
(http://forsiden.3f.dk/article/20111130/NYHEDER/111129906/2215/www.fagbladet.dk)
og man forstår jo hvorfor disse mennesker står i spidsen for samfundet, for så kan der skabes 16000 jobs for de samme penge.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites