Gymnasielærere: Superstudenter får snæversyn
Universiteternes høje adgangskrav er et problem i gymnasiet, hvor der er skabt enormt karakterpres.
- Det almendannende og det at samarbejde bliver der mindre fokus på, når fokus er på at få en høj karakter, siger formand for gymnasielærerne.
- Det almendannende og det at samarbejde bliver der mindre fokus på, når fokus er på at få en høj karakter, siger formand for gymnasielærerne. Foto: Snejbjerg Carsten/Polfoto


I disse dage vrimler medierne med historier om superstuderende, der sprænger karakterskalaen.

Og har man oplevelsen af, at der er flere superstudenter end normalt, er man ikke helt forkert på den.

- Vi har en gruppe elever, der er dygtigere end nogensinde før, siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, til Ritzau.

Hun er dog ikke ubetinget begejstret for de stræbsomme unge:

- Jeg synes, der et problem. For det betyder, at eleverne snævrer undervisningen ind. Det almendannende og det at samarbejde bliver der mindre fokus på, når fokus er på at få en høj karakter, siger hun.

Samtidig bliver hun trist over at se de elever, hvis psyke ikke holder til presset:

- Som lærer er man bestemt glad for de her dygtige elever, men der er en del - især en række piger - der ikke kan klare presset, siger hun.

Fra 2008 til sidste år er antallet af uddelte 12-taller steget med hele 50 procent i gymnasierne, og det, mener Annette Nordstrøm Hansen, skyldes universiteternes stigende optagelseskrav.

Derfor mener hun, at universiteterne bør lave nye adgangssystemer, så karakterræset ikke stiger eleverne til hovedet.

- Det er jo en tid, hvor man også som ung skal udvikle sig uden for skolen og måske skal have sin første kæreste. Det er ikke rigtig godt, hvis hele ens liv handler om at lave opgaver, siger Annette Nordstrøm Hansen.

Peter N. Allerup, professor i pædagogik og uddannelse fra Aalborg Universitet, mener også, at de mange 12-taller "er gået over gevind".

Ifølge ham er problemet især de mundtlige eksamener, hvor eleverne får deres karakterer med det samme, modsat skriftlige eksamener hvor der udtages en stikprøve af besvarelserne, der "lægger et niveau" for, hvor høje karakterer der bliver givet.

De studerende er blevet ekstremt fokuseret på den mundtlige eksamensform, og efterhånden har en stor del simpelthen "regnet ud", hvad formlen på et 12-tal er.

- Jeg tror ikke, det er udtryk for, at eleverne som helhed er blevet bedre, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.