Guldsmykker fundet skjult i bil: Er det dine?
Østjyllands Politi leder efter de retmæssige ejere af nogle smykker, som blev fundet i en pose gemt bag et plastikdæksel i en bil.
I en pressemeddelelse med vedhæftede fotos efterlyser Østjyllands Politi de rette ejere af smykkerne.
I en pressemeddelelse med vedhæftede fotos efterlyser Østjyllands Politi de rette ejere af smykkerne. Foto: Østjyllands Politi


Har du fået stjålet dine guldsmykker? Måske kan du få dem igen. Østjyllands Politi leder nemlig efter ejerne af de guldsmykker, der er fundet under ransagningen af en bil i Aarhus midtby onsdag 11. marts.

Ved ransagningen fandt politiet en pose med guldsmykker, der var gemt bag et plastikdæksel i bilen. Politiets formoder, at smykkerne stammer fra et indbrud.

Politiet har ikke haft held til at finde frem til ejerne og beder derfor nu om borgernes hjælp.

Blandt guldsmykkerne, som du kan billeder af neden under, er en ring med indgraveringen 'Hans 12-12-98' og en medaljonligende genstand med indgraveringen 'Ulla 9-4-33'.

Er det dine smykker? Eller ved du hvem ejeren er? Kontakt Politiassistent Tommy T. Bindslev på telefon 72582353 eller mail på tbi003@politi.dk.

Guldkæderne her mangler deres retmæssige ejermand/kvinde.Foto: Østjyllands Politi

Hans! Ulla! Hvor er I? Navnene findes i to fingerringe, som politiet meget gerne vil levere tilbage til ejerne, så de kan komme tilbage på de rette fingre. Foto: Østjyllands Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.