Guldhammer avancerer til podiet i Tour of Britain
Cult-rytteren Rasmus Guldhammer rykkede torsdag op på tredjepladsen i det britiske etapeløb.
Rasmus Guldhammer har fart i cyklen i Storbritannien i denne uge.
Rasmus Guldhammer har fart i cyklen i Storbritannien i denne uge. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/free


Cykelrytteren Rasmus Guldhammer har kurs mod en podieplacering i etapeløbet Tour of Britain.

Den 26-årige dansker fra Team Cult Energy avancerede torsdag på 5. etape til tredjepladsen i klassementet.

Torsdagens etapesejr gik til hollandske Wout Poels (Team Sky), der på de afsluttende meter slog Edvald Boasson Hagen (MTN-Qhubeka) fra Norge.

Nordmanden lignede en etapevinder, efter at han havde kørt op til Poels og Steven Kruijswijk (Team LottoNL-Jumbo), men Wout Poels havde gemt lidt ekstra energi i benene.

Edvald Boasson Hagen overtager løbets førertrøje fra spanieren Juan Jose Lobato (Movistar), mens Wout Poels er toer - bare et sekund efter nordmanden.

Rasmus Guldhammer er 30 sekunder efter Boasson Hagen på tredjepladsen.

Tour of Britain består af otte etaper og slutter på søndag, når rytterne kører ind mod London.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.