Guld-Harald var oprindeligt et øgenavn op til OL i 1960
Harald Nielsen var ærlig og optimistisk, hvilket gav øge- og siden kælenavnet Guld-Harald, siger forfatter.
Harald Nielsen troede på dansk OL-guld i 1960. Danmark måtte nøjes med sølv, men det var væsentligt bedre, end mange havde turde håbe på forhånd.
Harald Nielsen troede på dansk OL-guld i 1960. Danmark måtte nøjes med sølv, men det var væsentligt bedre, end mange havde turde håbe på forhånd. Foto: BO SVANE/POLFOTO


Guld-Harald, et kælenavn der lyder positivt og optimistisk.

Men navnets oprindelse var et forsøg på at udstille den unge jubeloptimist Harald Nielsen, fordi angriberen troede, at Danmark kunne vinde OL i fodbold i 1960.

Det fortæller forfatter og journalist Joakim Jakobsen, der har skrevet bogen "Guld Harald - topscorer, idol, rebel" om Harald Nielsen, der tirsdag afgik ved døden i en alder af 73 år.

- Det var egentlig et øgenavn, som skulle have hængt ham ud, som en hasarderet, utilregnelig tosse, da han sagde, at han troede, Danmark kunne vinde OL.

- Her var det fjols, der troede Danmark kunne få guld. Det var jantelov kombineret med den danske amatørtankegang, som vi stod helt alene med.

- Nu kom holdet i finalen og fik godt nok kun sølv, men Harald blev topscorer i turneringen, så han havde noget at have det i, siger Joakim Jakobsen.

Men faktisk var det på grænsen til, at det åbenlyse stortalent slet ikke skulle have spillet for Danmark ved OL, selv om han var - og stadigvæk er - historiens yngste debutant på det danske landshold.

Den åbenmundede frederikshavner faldt ikke i Dansk Boldspil-Unions smag.

- DBU var klar til at stemple ham som en skidtkarl.

- I maj 1960 inden OL, da Danmark skal spille en uofficiel landskamp mod Brasiliens verdensmestre med Pelé og Garrincha - et helt fantastisk hold, der havde revolutioneret fodbolden to år tidligere, kan Harald læse i avisen samme dag, at han ikke er god nok til at spille på landsholdet.

- Ikke engang for ungdomslandsholdet, lyder det fra DBU-folk. Så går Danmark ind og slår verdensmestrene, og han scorer to mål, da han er 18 år. Så bliver man nødt til at tage ham med, siger Joakim Jakobsen.

Øgenavnet blev til et kælenavn, og det hængte ved, da den 19-årige Harald Nielsen året efter OL skiftede til italiensk fodbold og Bologna.

Her kom der også noget rigtig guldglimmer over den danske angriber, der to år i træk blev Serie A-topscorer og i 1964 vandt det italienske mesterskab med Bologna.

Datidens regler betød da også, at Harald Nielsen med skiftet til en professionel tilværelse i Italien ikke længere måtte repræsentere det danske landshold.

En udskældt regel, der irriterede ham, og som han selv var en af foregangsmændene til at få fjernet, lige som han var med til at presse DBU til at indføre betalt fodbold i det danske ligasystem sammen med politikeren Helge Sander (V).

- Jeg betragter ham - sammen med Morten Olsen - som den mest betydningsfulde spiller i dansk fodbold. Ikke den bedste spiller, men den mest betydningsfulde, siger Joakim Jakobsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.