Guide: Sådan spiser du dig fra demens
Du kan være med til at forebygge demens ved at spise en række fødevarer. Følg disse otte råd:
Stærkt farvede grøntsager som gulerød og peberfrugt bør være ingredienser i din kost, hvis du vil forsøge at forebygge demens.
Stærkt farvede grøntsager som gulerød og peberfrugt bør være ingredienser i din kost, hvis du vil forsøge at forebygge demens. Scanpix


De fleste kender formentligt almindelig glemsomhed. Det er helt normalt at glemme navne, opgaver og ting. Men det er ikke normalt at glemme igen og igen. Uden at kunne komme i tanke om det glemte. Der er stor forskel på, at du glemmer at holde øje med kartoflerne på kogepladen, og på, at du går i gang med at lave mad og så siden glemmer alt om at servere den og spise den.

Lykke Friis om forældres demens: Tænker om det rammer mig. Læs mere på søndag.dk

Rigtig mange af os frygter at blive ramt af demens – og det med rette. Sygdommen, der af WHO omtales som en trussel mod verdenssundheden, fratager os gradvist evnen til at formulere os, til at forstå og huske og frarøver os langsomt vores minder og vores personlighed. Men nu har forskere fra Columbia Medical Centre i USA nu påvist, hvad du skal spise for at undgå demens. Opskriften er middelhavskost med masser af fisk, frisk frugt, grøntsager og sunde olier.

8 ting der forebygger demens

1: Spis stærkt farvede grøntsager

Mindst 600 g dagligt som for eksempel bønner, peberfrugt, gulerødder, broccoli, spinat osv. Både frosne og friske har effekt. Frisk frugt dagligt kan også forebygge.

De pangfarvede grøntsager forebygger også kræft. Læs hvordan på soendag.dk

2: Brug olier

Rapsolie, linfrøolie, olivenolie eller valnødolie i madlavning, brød og til dressinger.

3: Spis vitaminer

Vitaminerne B, C, D og E har også vist sig at være væsentlige i forebyggelsen.

4: Spis fuldkornsprodukter

Vælg fuldkornsprodukter frem for sukkerholdige lyse varianter, når det gælder bl.a. pasta, ris og brød.

5: Drik kaffe

Kaffe i moderate mængder kan muligvis også mindske risikoen for demens, viser to store europæiske studier.

6: Spis fed fisk

Gerne flere gange ugentligt. Som laks, makrel og sild, som er rige på omega-fedtsyrer, der er gavnlige for hjernen. Et dagligt tilskud af fiskeolie-kapsler er også godt.

7: Drik grøn te

Grøn te kan også forebygge demens. Det er forskere fra Newcastle Universitet, der har dokumenteret, at et par kopper grøn te dagligt kan beskytte hjernen.

8: Spis lyst kød

Vælg fedtfattigt og lyst kød som kylling og kalkun, når du står i supermarkedet og skal vælge, hvad der skal spises til aftensmad.

Af Hanne Vinther Mikkelsen, SØNDAG

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.