Scrambled eggs en klassisk ret til morgenbordet, MEN det kan være utrolig svært at lave, skriver kk.no og derfor gennemgår vi her de klassiske fejl, du skal rette op på, hvis du vil lave verdens bedste scrambled eggs.
LÆS OGSÅ: Så mange æg må du spise om dagen
1. Du er for langsom
Før du hælder din æggemasse på panden, så pisker du den for at få luft ind i den. Når du har rørt og pisket godt, så skal æggene på panden med det samme.
Lader du massen stå og hvile, ja så er arbejdet spildt, for massen falder sammen og du vil få en flad og hård portion æg ud af det.
LÆS OGSÅ: Sarah Jessica Parker: Sådan ser hun ud nu
2. Du er for doven
Når vi nu er ved de æg, der skal piskes for at blive lette og gode, så er du altså nødt til at give dem en ordentlig tur. Det kan ikke nytte, at du drejer dem rundt tre slatne gange i skålen med dit piskeris.
Nej, giv de æg en ordentlig omgang, for så bliver de meget bedre i sidste ende.
3. Du er nærig
Tænker du, at der skal bruges for mange æg til dine scrambled eggs og fylder du derfor mælk eller fløde i dem, så er du selv skyld i dit kollaps.
Der skal kun bruges æg, hvis de skal blive gode.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Din mand er tiltrukket af din mor
4. Temperaturen er for høj
Det kan godt være, du er sulten og maden skal være færdig NU… men du er nødt til at give dine æg tid til at blive færdige, i stedet for at fyre op for varmen.
En svag varme giver bedre æg, og så kan du også bedre fornemme, hvornår de er færdige. Og HUSK, du skal røre i æggene, i mens du varmer dem.
LÆS OGSÅ: Påske-snaps: Du kan stadig nå at lave en
5. Du steger for længe
Dine scrambled eggs skal være bløde, luftige og saftige. Steger du dem for længe, så bliver æggene tørre og kedelige. Du ved, at dine scrambled eggs er færdige, når de stadig er fugtige, men ikke længere render.