Gudmundsson giver lillebror-Landin chancen
Der er fundet plads til unge spillere i den danske trup, der spiller to EM-kval-kampe i håndbold i juni.
Magnus Landin Jakobsen er fredag blevet udtaget til det danske herrelandshold i håndbold sammen med sin bror, Nicklas Landin.
Magnus Landin Jakobsen er fredag blevet udtaget til det danske herrelandshold i håndbold sammen med sin bror, Nicklas Landin. Foto: CLAUS BONNERUP/Polfoto


Håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson har fundet plads til den 19-årige Magnus Landin samt færøsk fødte Johan Hansen i Danmarks trup, som i juni spiller to EM-kvalifikationskampe i håndbold.

- Johan Hansen er i mine øjne ikke blot et talent. Han er et kæmpetalent, og det bliver spændende at se, hvad han kan bidrage med på allerøverste niveau, siger Gudmundur Gudmundsson om færingen, der har været i karantæne fra landsholdshåndbold i to år for at kunne spille for Danmark.

Med udtagelsen af målmanden Niklas Landins bror Magnus Landin fra KIF Kolding København, er der dermed endnu en brødrepar på det danske håndboldlandshold.

Danmark møder Litauen og Bosnien-Hercegovina henholdsvis ude den 10. juni og hjemme søndag den 14. juni.

Ud over de to unge er der igen blevet plads til playmaker Morten Olsen og venstre back Nikolaj Markussen, mens Kevin Møller, Stefan Hundstrup, Bo Spellerberg og Lasse Svan glider ud i forhold til de to seneste EM-kvalifikationskampe mod Hviderusland.

Lasse Svan har ikke kunnet træne de seneste uger på grund af en øjenskade og er ligesom Hans Lindberg ikke i stand til at spille håndbold endnu.

Den danske trup ser således ud:

Målmænd: Niklas Landin, Rhein-Neckar Löwen, Jannick Green, SC Magdeburg.

Markspillere: Patrick Wiesmach Larsen, Team Tvis Holstebro, Casper U. Mortensen, Sønderjyske, Magnus Landin, KIF Kolding København, Johan Hansen, Skanderborg Håndbold.

Rene Toft Hansen, THW Kiel, Henrik Toft Hansen, HSV Hamburg, Jesper Nøddesbo, FC Barcelona, Rasmus Lauge Schmidt, THW Kiel, Morten Olsen, St Raphael Var.

Mikkel Hansen, PSG Handball Paris, Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen, Nikolaj Markussen, Skjern Håndbold.

Henrik Møllgaard, Skjern Håndbold, Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg, Nikolaj Øris Nielsen, Bjerringbro-Silkeborg.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.