Den første danske retssag om slaveri startede tirsdag. Men slaveri i Danmark er ikke en sjældenhed, skriver dr.dk.
Bag lukkede døre på fabrikker, hoteller, restauranter, bordeller og i private hjem foregår slaveriet.
Den britiske ph.d. og professor Kevin Bales vurderer, at der i Danmark lever 700 slaver.
På verdensplan er der ifølge professoren fra Hull Universitys Institut for Studier af Slaver og Frigørelse mellem 20 og 30 millioner slaver.
Indsatsen er for dårlig
Ifølge professor Kevin Bales er indsatsen mod slaveri i Danmark og andre vestlige lande for dårlig.
"Vi siger til hinanden, at det er noget, der sker for filippinske piger, og at det ikke handler om os. De er udlændinge, og de har sikkert selv været ude om det. Vi har simpelthen en tendens til at kaste skylden på offeret og det kulturelle rum," siger Kevin Bales, der efterlyser politiske tiltag.
Kilde: dr.dk