Grum terror-effekt: Hver fjerde dansker ændrer livsstil
Ny undersøgelse viser, at terroristerne har opnået det, de er ude efter: At skabe frygt i befolkningen. Og det mindsker ikke nødvendigvis frygten, at vi nu væbner os til tænderne mod terroristerne, mener terrorekspert.
Trygshedsskabende foranstaltninger, som her svært bevæbnet politi, kan skabe mere frygt end tryghed, lyder kritikken. 
Trygshedsskabende foranstaltninger, som her svært bevæbnet politi, kan skabe mere frygt end tryghed, lyder kritikken.  Scanpix


Terrorhandlingerne i Europa har haft en effekt. Hos en meget stor del af os sætter frygten for terror nu begrænsninger for, hvad vi tør kaste os ud i.

Det viser en undersøgelse, som er foretaget for Avisen.dk af analysebureauet Wilke. 1.064 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i undersøgelsen, som er gennemført i november efter de seneste terrorangreb i Paris.

Terrorister har opnået hvad de ville

28 procent af de adspurgte, altså mere end hver fjerde, svarer i undersøgelsen ’ja’ til spørgsmålet: ’Vil frygten for at blive offer for terror få betydning for din adfærd fremover, sådan at der er ting, du vil vælge fra og begivenheder eller feriedestinationer, du vil undgå?’

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, finder det trist, at så mange danskere lader deres udfoldelsesmuligheder begrænse. Ved at skabe frygt har terroristerne opnået det, de ville, påpeger han. Men danskernes reaktion er også naturlig så kort tid efter, at terroren slog til i Europa i så stor stil, mener han.

- Vi har stadig de grusomme billeder fra Paris på nethinden og siger til os selv, at det er vi nok nødt til at tage alvorligt. At vi bliver nødt til at tænke os om. Derfor vil der for eksempel være nogle, der ikke rejser til Sharm El Sheikh eller Paris, siger han.

Frygten vil - måske - aftage

Hans Jørgen Bonnichsen mener imidlertid, at tidsfaktoren er vigtig, og at svarene vil udtrykke mindre frygt, hvis der går nogle måneder uden yderligere terrorhandlinger. Omvendt kan frygten blive en fast og integreret del af vores liv, hvis terrorister får held til at gennemføre flere terrorhandlinger.

- Lige nu sker der en opgradering af vores sikkerhed, men her spiller tiden også ind. Den vil falde til normalt niveau efter en periode uden terror og dermed skabe nye muligheder for, at terroristerne kan slå til, pointerer han.

Risikoen er meget lille

Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister og nuværende radikal forsvarsordfører, er en af de politikere, som efter terrorhandlinger har betonet vigtigheden af, at vi ikke lader os kue af terrorisme, men fortsætter med at leve, som vi altid har gjort.

Derfor er han ked af, at så mange alligevel lader deres handlemuligheder indskrænke.

- Jeg kan godt forstå mekanismen, for når man ser noget, der er så frygteligt og så tæt på, bliver man chokeret. Men jeg tror, håber og opfordrer også til, at når man får tænkt det rationelt igennem, så er det ikke den rigtige måde at reagere på, siger Martin Lidegaard.

- Man skal hele tiden tænke på, at risikoen for at blive ramt at terrorisme er meget, meget lille uanset hvor i verden, man er. I hvert fald i Europa. Og hvis man kan overbevise sig selv om det, har man gjort det mest aktive modtræk til terroristerne, man kan gøre. De ønsker jo, at vi skal lade os fange i frygt, at vi skal ændre adfærd og at vi først og fremmest skal miste tilliden til hinanden og de byer, vi færdes i, uddyber han.

Politikernes ansvar

Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører for Socialdemokraterne, er enig.

Han synes også, det er dybt beklageligt, at terroristerne har skabt så stor frygt i befolkningen, at de vælger at svare, som de gør i undersøgelsen. Men betoner samtidig, at der for ham at se foreløbig ikke er noget i vores adfærdsmønster, der afspejler, at frygten har fået rigtig fat.

- Der er jo ikke færre, der tager toget, og der bliver også udsolgt til koncerterne, pointerer Henrik Dam Kristensen.

Han understreger, at det under alle omstændigheder ikke skal være befolkningens bekymring, men politikernes ansvar, at vi oplever tryghed i hverdagen.

For meget tryghed kan skabe frygt

Men tryghedsskabende foranstaltninger kan virke modsat hensigten og ende med endnu mere frygt i befolkningen, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

- Når vi har et forhøjet beredskab er det jo ensbetydende med, at danskerne ser svært bevæbnede betjente i gadebilledet. Og det er en påmindelse om den risiko, vi lever med. Så det er en svær balancegang, påpeger han og uddyber:

- På den ene side vil man gerne skabe tryghed og sende et signal til terroristerne om, at de skal holde sig væk - at vi er forberedte. Men hvornår tipper det, så det bliver frygtskabende i stedet for trygheds-skabende?

Hver fjerde går i terror-skjul

Vil frygten for at blive offer for terror få betydning for din adfærd fremover, sådan at der er ting, du vil vælge fra og begivenheder eller feriedestinationer, du vil undgå?

Andele af svar i procent

Ja: 28

Nej: 55

Ved ikke: 17

Kilde: Wilke for Avisen.dk. Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.064 repræsentativt udvalgte danskere.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.