I Mexico er den store Colima-vulkan gået i udbrud, hvilket betyder, at 26 personer er blevet evakueret, af frygt for at udbruddet skal blive endnu værre.
Colima-vulkanen er kendt for at være en meget aktiv en af slagsen. Derfor har den også fået navnet "den ildspyende vulkan". Indtil nu har vulkanen dog blot holdt sig til at spyde med røg, men vi skal kun tilbage til 2015 for at finde det seneste store udbrud fra Colima.
Dengang var det så voldsomt, at alle personer i en radius af 12 kilometer blev evakueret i tre dage.