Derfor har man heller ikke sin egen beredskabsplan, hvis uheldet er ude, skriver metroxpress.
Den grønlandske råstofstyrelse oplyser, at 'olieselskaberne har ansvaret, og dermed er det også dem, der står for at udarbejde en beredsskabsplan. Vi vurderer den løbende. Og skulle det ske, at olieselskabet ikke selv er i stand til at udøve deres beredsskabsplan, så overtager vi planen, som vi sikrer bliver udført.'
Men Grønland skal nok ikke vide sig alt for sikre. For bare tre år siden kunne olieselskabet BP eksempelvis ikke betale for oprydningen efter olieudslip i Den Mexicanske Golf.
- Vi sikrer os, at olieselskabet kan finansiere det, hvis det ender med, at vi skal udøve beredskabsplanen, siger Maja Sofie Burgaard, der er departementschef i Råstofstyrelsen, til metroxpress.
Hun forklarer dog ikke, hvordan styrelsen vil sikre sig, at der er styr på finansieringen.
Hos Greenpeace er man alvorligt bekymret.
- Der skal ifølge Arktisk Råd være et nationalt beredskab, hvis olieselskaberne ikke kan løfte opgaven. Olieselskaberne stiller kun en garanti på 10 milliarder, et udslip kan koste 200 milliarder, og forskellen skal de nationale beredskaber tage hånd om. Så hvis Grønland ikke har noget selv, og Danmark mener, det er et grønlandsk ansvar, så er der reelt ingen nationale beredskabsplaner og ingen til at tage hånd om et udslip, siger Niels Fuglsang, projektleder for den danske arktiskampagne hos Greenpeace, til metroxpress.