Grønland fremviser klimaproblemer men afviser global aftale
Som et af meget få lande vil Grønland ikke underskrive global klimaaftale fra Paris, da den hindrer vækst.


Alarmerende var ordet, den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, brugte om de globale klimaforandringer, som han fredag stod og betragtede på en sejltur op ad Isfjorden ved Ilulissat i Grønland.

Men som et af meget få lande i verden har netop Grønland ikke underskrevet den globale klimaaftale, der blev forhandlet på plads i Paris sidste år.

- Vi står uden for klimaaftalen. Men det betyder ikke, at vi lader stå til, siger Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, som også deltager på turen.

Netop klimaaftalen henviste John Kerry til som afgørende vigtig at få realiseret.

Den grønlandske regering anerkender det tilsyneladende paradoks, at man netop her så tydeligt mærker klimaforandringerne med smeltende is, mens man ikke vil underskrive den historiske aftale.

Beslutningen skyldes - ifølge den grønlandske regering - at man ved at underskrive aftalen vil binde sig til betingelser, så man ikke kan udvinde råstoffer.

Ved eksempelvis at åbne en enkelt mine vil man ifølge regeringen øge CO2-udledningen med et niveau svarende til en provinsby som Frederikshavn.

Men da der bor så få mennesker i Grønland, vil det udgøre en meget stor vækst i udledningen, og så får Grønland problemer med at overholde aftalen fra COP21.

Det betyder ikke, lyder det, at regeringen i Grønland "ikke gør en indsats for at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer".

Kerrys talsmand på turen, Mark Toner, hæfter sig ved, at en manglende underskrift på aftalen ikke har den store betydning.

- Uanset om Grønland har underskrevet den eller ej, så har et tilstrækkeligt antal lande underskrevet den. Den er vedtaget. Det vigtige i aftalen er, at den sender et signal til verden og til markedet om skiftet til ren energi, siger Mark Toner.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) forstår udfordringen for Grønland, som har brug for at finde en balance mellem økonomisk vækst og bæredygtigt klima.

- Det er deres ret, at de selv kan vælge, hvad de gør. Jeg håber, at de, uanset om de vælger at skrive under eller ej, vil leve op til ånden i aftalen.

- For jeg mener, at det er vigtigt, at man også fra Grønlands side forsøger at gøre alt, hvad man kan, for at omstille sig til vedvarende energi, siger Kristian Jensen.

70 procent af Grønlands energiforsyning er dækket af vedvarende energi, hovedsageligt vandkraft.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.