Gribende historie: Hvalpen Elsa gik grueligt meget igennem
Den lille hund var overladt til sig selv i julen og blev fanget i en gardinsnor. Den gnavede sit bagben af for at komme fri - læs hvad der videre skete ...
Elsa gnavede sit ene bagben af, men kom heldigvis under kærlig behandling og har nu fået et nyt hjem.
Elsa gnavede sit ene bagben af, men kom heldigvis under kærlig behandling og har nu fået et nyt hjem. The Wisconsin Humane Society


Det begyndte grumt og endte lykkeligt - er med andre ord lige til en Disney-film - men er skam fra virkelighedens USA.

Det handler om den blot fire måneder gamle hundehvalp Elsa fra Michigan, som er blevet lidt af en medie-darling, siden hun havnede hos dyreværns-organisationen The Wisconsin Humane Society.

Elsa indledte sit hundeliv ved at være havnet hos den helt forkerte ejer. Han lod hunden være alene hjemme i juledagene, og en dag fik den nysgerrige hvalp viklet sit ene bagben ind i en gardinsnor. Elsa var fanget.

Hvor længe hunden var fanget, ved ingen, men på et tidspunkt blev den så desperat, at den valgte at gnave sit bagben af.

Da ejeren endelig kom hjem, fandt han sit kæledyr i ulidelig smerte, smurt ind blod og med et manglende ben.

Hvalpen blev nu overgivet til The Wisconsin Humane Society. Her stod den på smertestillende medicin og antibiotika. Elsa gennemgik også en operation. Behandlingen blev betalt af penge, som organisationen samlede ind.

Hvalpen er heldigvis så ung og modstandsdygtig, at den allerede har tilpasset sig til sit nye liv som en trebenet hund.

2. januar 2015 fandt organisationen en ny familie - en lokal kvinde og hendes store datter - til Elsa.

Læs mere om The Wisconsin Humane Society her

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.