Gretelise Holms forældre tævede hende: Bebrejder dem ikke
Forfatter Gretelise Holm har ikke haft den letteste barndom. Hun var ældst og eneste pige i en søskendeflok på otte, og måtte give sine søskende mad, skifte ble og gøre rent.
Gretelise Holm bebrejder ikke sine forældre den barske opvækst, hun havde.
Gretelise Holm bebrejder ikke sine forældre den barske opvækst, hun havde. Britt Lindemann / Scanpix


Gretelise Holm, der blandt andet har skrevet kriminalbøgerne ’Paranoia’ og ’Robinson-mordene’ med journalisten Karin Sommer som gennemgående figur, voksede op i et religiøst hjem, hvor der nærmest altid manglede penge, og hvor der ikke var elektricitet, indlagt vand eller toilet.

– Som stor pige var jeg ret rebelsk og begyndte at tage afstand fra min mors religion. Jeg syntes, Gud havde givet hende dårlige råd og ville hellere bestemme selv. Min mor hørte hele tiden Guds stemme, men jeg hørte den aldrig. Jeg tænkte, det måske var, fordi jeg allerede havde begået så mange synder, at han ikke ville have noget med mig at gøre. Og så kunne det også være det samme, siger Gretelise Holm til SØNDAG.

Selv om Britt Bendixen mistede både sin mor og morfar til cancer, er hun ikke selv bange for at blive ramt. Læs hele interviewet på søndag.dk

Jo mere hellig man var, jo mere skulle man slå

Gretelise gjorde dog kun oprør i begrænset omfang, for der lå altid en trussel om tæv i luften i hendes barndomshjem.

– Og vi taler virkelig om gedigne tæv. Men det bebrejder jeg sådan set ikke mine forældre, for det var udbredt at tæve sine børn dengang. Præsterne anbefalede det endda i deres prædikener. Jo mere hellig man var, jo mere skulle man slå, fortæller hun.

Pernille Højmark fortæller, hvorfor hun spiser lykkepiller. Læs interviewet på søndag.dk

Men det har primært haft indvirkning på forholdet til hendes far:

– Jeg har nok været vred tidligere, især på min far. Jeg var utroligt bange for ham, fordi han var så lunefuld og hidsig og har stort set ingen gode minder om ham, siger hun.

Har du slet ingen traumer fra den barske barndom?

– Næh, slet ikke. Men måske er jeg blevet lidt ufølsom. Jeg er tit skeptisk, når folk føler, de behøver at gå til psykolog og i terapi for det ene og det andet. Naturligvis kan det blive nødvendigt, men i mine øjne er vi gået helt amok med den slags, siger hun.

Hvordan tackler du så problemerne?

– Når det overhovedet kan lade sig gøre, fejer jeg dem ind under gulvtæppet. Så danner der sig et lille bjerg, som jeg kan stille mig op på og kigge ud i verden. Min egen redning har altid været, at jeg er god til at komme videre, forklarer Gretelise Holm.

Af SØNDAG, redigeret af webredaktionen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.