Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Grease-kærester finder sammen igen

Stjernerne fra "Grease" er gået sammen om et nyt julealbum.

3. okt. 2012 kl. 02:51 (opdateret kl. 08:11) og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
John Travolta og Olivia Newton-John fik deres store gennembrud med musicalfilmen 'Grease' fra 1978.
John Travolta og Olivia Newton-John fik deres store gennembrud med musicalfilmen "Grease" fra 1978. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

For første gang i næsten 35 år slår John Travolta og Olivia Newton-John pjalterne sammen for at få sød musik til at opstå.

Sidst power-parret arbejdede sammen, var i den megapopulære musicalfilm "Grease" fra 1978, hvor de sang, dansede og spillede skuespil, så intet øje var tørt.

Men nu lyder der igen toner fra duoen, som er gået sammen om en juleplade, der kommer til at hedde "This Christmas", hvor hele overskuddet går til en række godgørende organisationer, som de to stjerner især sætter pris på.

- Vi følte alle sammen en vidunderlig, glad energi, da vi indspillede albummet, udtaler australskfødte og prisbelønnede Olivia Newton-John, som spillede Sandy i teenageklassikeren Grease.

- Vi vil gerne få en masse mennesker til at smile, tilføjer hun.

Travolta og Newton-John håber på, at deres musikalske projekt udvikler sig til en fast tilbagevendende tradition, som sikrer penge til forskellige gode formål "år efter år", lyder det.

Grease-parret har tidligere haft stor succes med musikalsk samarbejde.

Angus & Julia Stone-hittet "You're The One That I Want", der blev sunget i musicalfilmen, er fortsat en ofte spillet evergreen, som kan fylde dansegulvene på ingen tid.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites