Fra caribisk ø-ferie til engelsk havneby.
Torsdag besøgte den feriehjemvendte hertuginde Kate af Cambridge det nye initiativ "1851 Trust", der har til formål at motivere unge til at sejle, i havnebyen Portsmouth. Det skriver Hello! Magazine.
Her fik hun mulighed for at vise en hidtil ukendt evne: At male. hertuginden bidrog nemlig til 1851 Trust's vægmaleri med en tegningen af en båd med fem personer i.
Motivet er dog ikke ukendt for den højgravide hertuginde. Hun har kendt til sejllads fra en ung alder, og hun glæder sig derfor over, at unge får muligheden for at gøre det samme. Det skriver hendes medprotektor, sejler og tidligere vinder af America's Cup, Sir Ben Ainslie, på sin blog.
- Jeg håber, vi gennem 1851 Trust kan engagere og inspirere en ny generation til at sejle, siger Kate ifølge blogindlægget.
Sammen med Ben Aislie er hertuginde Kate netop udnævnt som protektor for initiativet og sammen indviede de vægmaleriet torsdag.
Se et billede af hertugindens tegning her: https://twitter.com/BenAinslieRacin/status/565861419393228800
Newspaq