Gravid Go' Aften-vært nyder en baby-bajer
Lisbeth Østergaard er ved at ordne de sidste forberedelser til babyens ankomst, og det skyller hun ned med en øl - alkoholfri naturligvis.
Tv-værtinden Lisbeth Østergaard bliver snart mor til en lille dreng sammen med kæresten, Ralf Christensen.
Tv-værtinden Lisbeth Østergaard bliver snart mor til en lille dreng sammen med kæresten, Ralf Christensen. Foto: FLINDT MOGENS/free


Det er ved at være lige oppe over for tv-værtinden Lisbeth Østergaard, der til foråret bliver mor for første gang, når hun føder sin og kærestens, Ralf Christensen, lille dreng.

Derfor er hun ved at ordne de sidste praktiske gøremål, inden den lille forårsfyr melder sin ankomst. Som gravid er der en masse syndige sager, man skal holde sig fra, men heldigvis findes der baby-venlige substitutter.

På et billede, som den 34-årige kommende mor har lagt op på sin Instagram-profil, ser man hende sidde på gulvet med sin store, bristefærdige mave med en øldåse-lignende drik i den ene hånd og en skruetrækker i den anden.

- Når man samler børnemøbler, må man godt drikke en øl, joker en smilende Østergaard og understreger selvfølgelig:

- Ja, alkoholfri, naturligvis.

Tv-værtinden har flittigt delt billeder fra den søde ventetid, som hun har brugt på at bage lækre sager, bygge rede og træne. Derudover har hun stadig værtstjanser i "Go' Aften Danmark"-udsendelserne på TV 2.

Tidligere i februar blev Østergaard hyldet for sin fine ynde, da hun i februar-nummeret af magasinet "Gravid" poserer i ægte Demi Moore-stil i et sort/hvid-billede med sin højgravide mave.

Se billedet af Lisbeth Østergaard med drink og skruetrækker her:

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.