Græsk minister: Vi beholder kapitalkontrol lidt endnu
Banker åbner måske i næste uge, men kapitalkontrol vil være i kraft mindst to måneder endnu, siger minister.
En bankansat uddeler kønumre til de pensionister, der venter på at komme ind og hæve de maksimalt 120 euro, de må tage ud af banken om ugen. Kapitalkontrollen kan være i kraft i nogle måneder endnu, siger landets økonomiminister lørdag.
En bankansat uddeler kønumre til de pensionister, der venter på at komme ind og hæve de maksimalt 120 euro, de må tage ud af banken om ugen. Kapitalkontrollen kan være i kraft i nogle måneder endnu, siger landets økonomiminister lørdag. Foto: Emilio Morenatti/AP


Grækerne har udsigt til fortsat kun at kunne hæve et begrænset beløb i hæveautomaterne i noget tid endnu.

Den kapitalkontrol, den græske regering har indført over for bankerne, vil være i kraft i mindst to måneder mere.

Det siger landets økonomiminister, George Stathakis.

Han tilføjer, at de græske banker muligvis vil genåbne allerede i næste uge, hvis en aftale falder på plads med kreditorerne i løbet af weekenden.

Men der vil fortsat være begrænsninger på, hvor mange penge grækerne kan hæve i bankerne, og hvor mange penge, der kan tages ud af landet.

- Det vil være i kraft i to måneder eller nogle måneder, siger Stathakis til den græske tv-station Mega TV.

Udtalelsen kommer samtidig med, at finansministrene i eurozonen lørdag mødes for at drøfte det nyeste reformudspil fra Grækenland.

De græske banker har været lukket siden 29. juni, da kapitalkontrollen blev indført og der blev fastsat en grænse på 60 euro for, hvor mange penge grækerne kan hæve dagligt i bankautomaterne.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.