Græsk behov for støtte stiger til over 600 milliarder kroner
Der er behov for at genopbygge tilliden til de græske myndigheder, lyder kritikken i finansministres dokument
En butiksejer venter på kunder i sin butik i det centrale Athen. Nu vurderer landets kreditorer, at Grækenland har brug for en støtte støtteordning end først antaget. Arkivfoto.
En butiksejer venter på kunder i sin butik i det centrale Athen. Nu vurderer landets kreditorer, at Grækenland har brug for en støtte støtteordning end først antaget. Arkivfoto. Foto: Emilio Morenatti/AP


Grækenlands behov for penge i en ny støtteordning stiger og stiger.

Nu vurderer EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, at Grækenland har behov for en støtteordning på mellem 82 og 86 milliarder euro for at komme økonomisk på fode igen.

Det fremgår af et endnu ikke offentliggjort dokument, som eurolandenes finansministre søndag har afleveret til eurotopmødet i Bruxelles.

Beløbet svarer til mellem 615 og 645 milliarder kroner.

Den græske regering under ledelse af den venstreorienterede premierminister Alexis Tsipras, der vandt det græske valg i januar på et nej til sparepolitikken, har søgt om en langt mindre støtteordning på 53,5 milliarder euro. Det svarer til godt 400 milliarder kroner.

Eurolandenes finansministrene er blandt andet enige om at kræve, at Grækenland inden for tre dage, altså senest på onsdag 15. juli, skal vedtage nye reformer og ny lovgivning, før det kan komme på tale at indlede forhandlinger om en helt ny støtteordning for det kriseramte land.

Det fire sider lange dokument, som Ritzau har læst, indeholder en række parenteser, hvor finansministrene sparker deres uenigheder videre til eurotopmødet, som søndag aften skal forsøge at udfylde de svære huller i dokumentet.

En af de helt store uenigheder står i en parantes allersidst i dokumentet og handler om den tyske idé om en mulig time out til Grækenland.

- Hvis der ikke kan indgås en aftale, skal Grækenland blive tilbudt hurtige forhandlinger om en time out fra eurozonen med mulighed for rekonstruktion af gælden, hedder det.

Det er et notat fra det tyske finansministerium, der nu er nedfældet i dokumentet, men altså som et af de punkter, der er uenighed om.

Frankrig er således lodret imod en græsk time out, og præsident François Hollande siger, at Grækenland enten er inde eller ude, og Frankrig ønsker grækerne inde, hvis betingelserne ellers er opfyldt.

En anden parantes - og dermed en uenighed - handler om muligheden for at lempe på de græske gældsbetingelser ved blandt andet at indføre længere henstands- og tilbagebetalingsperioder.

I dokumentet foreslår finansministrene desuden, at de tre institutioner skal undersøge muligheden for at skære ned på det græske støttebehov, f.eks. hvis Grækenland går i gang med endnu flere privatiseringer end allerede planlagt, så der kommer flere penge i kassen.

Finansministrenes dokument indleder meget usædvanligt med at understrege, at der er behov for at få genopbygget tilliden til de græske myndigheder efter et halvt års forhandlinger med Tsipras og hans regering.

- Eurogruppen understreger det afgørende behov for at genopbygge tilliden til de græske myndigheder som en forudsætning for en mulig fremtidig aftale om et nyt ESM-støtteprogram, lyder den hårde kritik.

ESM er Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme, populært kaldet EU's redningsfond, som har eurolandenes finansministre som bestyrelse, og som i givet fald skal stå for et nyt græsk støtteprogram.

Samtidig understreger eurogruppen, at hvis tilliden skal genopbygges, er det afgørende, at de græske myndigheder tager ejerskab til forløbet og leverer på alle løfterne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.