Golf: Ørum får sløj start på titelforsvar
Morten Ørum Madsen vandt seneste udgave af South African Open, men har ikke fundet samme niveau denne gang.
På torsdagens rundtur brugte Ørum 73 slag, hvilket er et over banens par og langt fra de foreløbig bedste.
På torsdagens rundtur brugte Ørum 73 slag, hvilket er et over banens par og langt fra de foreløbig bedste. Foto: www.colourbox.com/free


Golfspilleren Morten Ørum Madsen har fået en skidt start på European Tour-turneringen South African Open i Johannesburg.

Ørum vandt ellers turneringens seneste udgave i november 2013 - hans foreløbig eneste sejr på den europæiske tour - men den 26-årige silkeborgenser kunne i første runde ikke leve op til takterne fra dengang.

På torsdagens rundtur brugte Ørum 73 slag, hvilket er et over banens par og langt fra de foreløbig bedste.

Da han vandt turneringen, var den dårligste af hans fire runder på 69 slag, så der er plads til forbedring på fredagens runde.

Der er i alt fire danskere til start i South African Open. Ud over Ørum er det Anders Hansen, Søren Hansen og Lasse Jensen, som alle bliver færdig med første runde senere torsdag.

Turneringen afvikles som vanligt over fire runder med afslutning søndag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.