Godt nyt? Skoledagene bliver kortere
52 kommuner har besluttet, at skoledagen skal være kortere


 

Det er kun to år siden, at skoledagene på landets folkeskoler blev længere som et led i skolereformen. Nu viser en rundspørge, som kommunernes forening, KL, har foretaget, at 52 kommuner har besluttet, at skoledagene i det skoleår, der begynder i denne uge, igen skal være kortere. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Yderligere 25 kommuner svarer, at de overvejer at forkorte skoledagene på en eller flere skoler. 20 kommuner svarer, at de ikke ønsker at forkorte skoledagene.

Kommunerne kan give skoler lov til at forkorte skoledagene ved at veksle den såkaldte understøttende undervisning til to-lærerordning i andre timer.

Formand: Rammer svage elever

Claus Hjortdal, der er formand for skolelederforeningen, ærgrer sig over den udvikling. Han frygter, at det vil gøre det sværere at bryde den negative sociale arv i skolen.

"Det er synd, at kommunerne giver efter for et pres fra de stærke elevers forældre om at forkorte skoledagen. Det kommer til at gå ud over de svage elever, som jo ofte ikke har varm kakao og boller at komme hjem til, og som ikke har nogen til at hjælpe med lektierne derhjemme," siger skoleledernes formand til Jyllands-Posten.

Undersøgelsen fra KL viser ikke, hvor mange skoler eller klasser i hver kommune der får forkortet skoledagene. En opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet viste for nylig, at mange af de kommuner, som sidste skoleår forkortede skoledagen, valgte at gøre det for specialklasseeleverne.

Minister: Kommuner tager ansvar

Ifølge Mette With Hagensen, der er formand for forældreforeningen, kan det være en god idé at forkorte skoledagen. Bl.a. fordi lærerne får mere tid til at forberede sig.

Elisa Bergmann, der er formand for BUPL, peger på, at det kommer til at koste kommunerne penge at forkorte skoledagen. Eller rettere, at kommunerne bør komme til at bruge flere penge på en udvidet åbningstid i sfo'erne.

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby skrev i et notat til kommunerne i januar, at en forkortelse af skoledagene kun kan ske for at give ekstra faglig støtte, ved at der er ekstra personale i nogle timer. Der skal stadig være understøttende undervisning, der er blot ikke krav om, hvor mange timer det skal være. I dag siger hun i en skriftlig kommentar:

"At mere end halvdelen af kommunerne har gjort brug af muligheden, ser jeg som et udtryk for, at man lokalt tager ansvar for at få folkeskolereformen til at fungere i praksis. Lokal frihed og ansvarstagen er en forudsætning for stærke folkeskoler. Hvis en skole f.eks. tilbyder to-voksenordning i tysktimen, så eleverne får et bedre udbytte af undervisningen, frem for en ekstra time sidst på eftermiddagen, hvor eleverne er trætte, så kan det i høj grad være en lokal beslutning, der skaber bedre undervisningskvalitet."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.