Godt nyt: Derfor må kvinder gerne spise masser af ost
Ost er sundt for dit hjerte, men smør skal du passe på med, siger ernæringsekspert Per Brændgaard.
Fede mælkeprodukter er generelt usunde. Men lige præcis ost er faktisk godt for kvinders hjerter.
Fede mælkeprodukter er generelt usunde. Men lige præcis ost er faktisk godt for kvinders hjerter. Foto: Scanpix/Modelfoto


Forskning har tidligere vist, at ost er den fede madvare, som kvinder har sværest ved at spise mindre af, når de bestræber sig på at skære ned på fedtet. Det kan skyldes smagen eller nogle af de psykoaktive stoffer i ost.

Man får det simpelthen rart inden i, når man har spist ost. Især hvis det er en fuldfed og godt modnet ost.  Det siger ernæringsekspert Per Brændgaard til FEMINA.

Mange kvinder døjer med oppustet mave: Se den overraskende grund til, at maven buler ud, på femina.dk

-Det kan godt være, at kvinder elsker den fede ost. Men problemet ved den er, at det har et højt indhold af den slags fedt, der er usundt for hjertet. Nemlig mættet fedt. Men den gode besked fra svensk forskning er, at kvinder måske slet ikke behøver skære ned på den fede ost. Ifølge forskningen afhænger effekten af mælkefedt af, hvilke mælkeprodukter man får fedtet fra, siger Per Brændgaard.

Fedtrig eller fedtfattig gør ingen forskel

Per Brændgaard henviser til et forsøg, hvor forskere fulgte 33.636 kvinder på 48-83 år fra 1997 og 11-12 år frem i tiden. De var alle raske ved starten af undersøgelsen. Kvinderne udfyldte spørgeskemaer om deres forbrug af forskellige mælkeprodukter: mælk, syrnede mælkeprodukter såsom yoghurt, ost, fløde, creme fraiche og smør.

I løbet af undersøgelsesperioden blev 1.392 af kvinderne ramt af en blodprop i hjertet. Det viste sig, at den femtedel af kvinderne, der havde det største indtag af mejeriprodukter samlet set, havde 23 % mindre risiko for blodprop i hjertet sammenlignet med den femtedel af kvinderne, der havde det laveste samlede indtag af mejeriprodukter.

Ernæringsekspert Per Brændgaard er fortaler for takeaway-mad: Læs hvorfor på femina.dk

- Det spiller altså overraskende nok ingen rolle, om man spiste fedtrige eller fedtfattige mælkeprodukter, fortæller Brændgaard.

Spis ost frem for smør

Der var derimod en stor virkning af selve typen af mejeriprodukt. De kvinder, der spiste mest ost, havde hele 26 % mindre risiko for blodprop i hjertet end de kvinder, der spiste mindst ost. Smør på brød var derimod forbundet med 34 % større risiko for blodprop. Det hænger godt sammen med kontrollerede undersøgelser, der har vist, at mælkefedt fra smør øger kolesteroltallet, hvorimod mælkefedt fra ost ikke gør.

Derfor bliver numsen fladere med alderen

- Så det er åbenbart sundt for hjertet at spise ost og usundt for hjertet at spise smør, konkluderer Per Brændgaard til FEMINA.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.