Godfather-legende er død
Alex Rocco, der spillede kasinoejer Moe Green i kultfilmen "The Godfather", er død.
Selvom Rocco var italiener, blev han ofte castet til at spille jøde. Dette sandsynligvis takket være hans rolle som den jødiske forretningsmand fra Las Vegas i "The Godfather". Her modtager han en Emmy i 1990.
Selvom Rocco var italiener, blev han ofte castet til at spille jøde. Dette sandsynligvis takket være hans rolle som den jødiske forretningsmand fra Las Vegas i "The Godfather". Her modtager han en Emmy i 1990. Foto: Nick Ut/AP


Han var kendt og elsket som den kompromisløse gangster og kasinoejer Moe Green i kultfilmen "The Godfather".

Lørdag trak den erfarne skuespiller Alex Rocco vejret for sidste gang. Han blev 79 år.

Det bekræfter hans datter Jennifer Rocco på sin Facebookside, hvor hun i følge Mail Online kalder sin far "en gavmild sjæl".

Rocco blev født i Boston i 1936 af italienske forældre og fik oprindeligt navnet Alexander Federico Petricone.

Ifølge The Hollywood Reporter læste han til skuespiller sammen med kollegaen Leonard Nimoy, som også stammer fra Boston.

Han påbegyndte sin skuespillerkarriere i 1965. Det var dog først med "The Godfather"-filmen fra 1972, at Alex Rocco for alvor slog igennem.

De i alt tre film, som er baseret på Mario Puzos bøger og instrueret af Francis Ford Coppola, gav Rocco den internationale anerkendelse, han havde arbejdet for hele sit liv.

"The Godfather" fra 1972 vandt Oscar-statuetter for bedste film og bedste filmatisering. Derudover fik Marlon Brando en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for rollen som Don Corleone.

/Ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.