FAOs internationale indeks for madpriser steg seks procent i juli, og stigningen er langt fra overstået. Mens det i hos de rige påvirker husholdningsbudgetterne negativt, skaber den slags sult og ekstrem nød i fattige lande.
Tæt på verden
En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.
De sidste fødevarekriser baseret på høje priser var i 2008 sideløbende med finanskrisen og igen i 2011. De sendte millioner ud i sult og forårsagede optøjer i adskillige lande, hvor folk end ikke kunne købe mad til deres børn.
Priserne er stadig lidt lavere end 2008s rekorder, men de er allerede høje efter historiske standarder.
I et land som Egypten, der netop har set sin inflation falde til 6,4 procent, forventes det at gå den modsatte vej. Madpriserne vil presse nationaløkonomien og når lagre løber ud, kan inflationen blive mere end fordoblet, skriver Al-Ahram.
USA er kilden
Den tiltagende fødevarekrise har sin rod i USA, der oplever en historisk hård tørke. Det er især majs og hvede, der er problemet. Farmerne i USA forudser den dårligste høst i et årti. Priserne for de produkter er steget 17 procent i juli.
Problemet er så stort, at FN netop har anmodet USA om at ophøre med at støtte opkøb af majs til produktion af biobrændsel. Omkring 40 procent af landets samlede høst anvendes ikke til mad.
FAOs aktuelle rapport om fødevareusikkerhed peger på, at især importafhængige afrikanske lande får madkriser og store udsving i deres nationale økonomier. Store lande ved, hvordan de beskytter sig, men andre kan ikke.
Kenya anderledes
De kenyanske fagforeninger for ansatte i fødevarebranchen er i færd med at organisere en national strejke, der skal protestere over stigende priser og ikke mindst regeringens planer om at lægge afgifter på grundlæggende fødevarer som hvede og majs.
Der er i Kenya tale om en moms, der vil skubbe priserne op for ganske almindelige mennesker, der i forvejen har svært ved at klare sig, forklarer AllAfrica.
Strejkelederne kritiserer myndighederne for ikke at have sikret prisfald på mad i takt med de aktuelt lavere energipriser. De utilfredse kritiserer også, at dårligt betalte arbejdere ikke har råd til maden, der ender i store supermarkeder, der hæver priserne efter forgodtbefindende.
Effekten er hård
FNs landsbrugsorganisation, FAO, tror ikke, at verdensmarkederne for fødevarer vil blive stabile. Befolkningstilvækst og voksende velstand i adskillige lande som Kina øger efterspørgslen på mad. Energipriser og madpriser er blevet afhængige af hinanden.
Effekten er mangesidig, skriver FAO, fordi perioder med lave råvarepriser og høje udsalgspriser påvirker små landbrugere i fattige lande negativt på begge faktorer. Med stor usikkerhed har ingen råd til at investere i bedre dyrkningsmetoder.
Uheldigvis kan selv korte perioder med meget høje priser få langvarige effekter i fattige lande, fordi børn får en dårlig start i livet på grund af fejl- eller underernæring. Sult påvirker de ramte på livstid.
Læs også: Madindustrien i USA sidder på fødevarehjælp
Læs også: Jordfeber er en global epidemi
Læs også: Kynisk: Storbank scorer 2 milliarder på mad
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.