Fagbevægelsen frygter fortrængning. Arbejdsgiverne advarer om administrativt bøvl. Og politikerne er heller ikke begejstrede. Et centralt forslag blandt de 28 anbefalinger fra Carsten Koch-udvalget skulle give de svageste ledige en lettere vej ind på arbejdsmarkedet. Men forslaget får en hård medfart, skriver Ugebrevet A4.
Helt konkret vil ekspertudvalget ændre det såkaldte rimelighedskrav, så man fremover tager udgangspunkt i antallet af timer, som ansatte på særlige vilkår arbejder, frem for antallet af ansatte.
- Hvis du er i stand til at komme ud på en virksomhed i fem timer om ugen, så optager du i dag en hel plads, og det kan være med til at skabe en begrænsning på adgangen. Den begrænsning vil være mindre stram, hvis vi i stedet indførte et timekrav, siger Michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og et af fire medlemmer i Carsten Koch-udvalget.
Håndsrækning til de mest udsatte
Han lægger ikke skjul på, at forslaget især er tænkt som en håndsrækning til de personer, som er mest udsatte, og som derfor kan tilbringe færrest timer på arbejdsmarkedet.
- Det kan jo være, at de virksomheder, som med vores forslag får mulighed for at tage to eller tre personer i stedet for én, vil benytte sig af det, og vi derved får flere rykket tættere på arbejdsmarkedet, siger Michael Rosholm til Ugebrevet A4.
Både offentlige og private arbejdsgivere er i dag underlagt rimelighedskravet, som sætter en grænse for, hvor mange personer en virksomhed kan have ansat i støttet beskæftigelse som virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob.
Glem det, Koch
Men en samlet fagbevægelse har på forhånd sat hælene i over for ekspertudvalgets forslag om at tælle timer frem for ansatte. Hvis man åbner op for flere tilskudsansatte på arbejdspladsen, vil det øge risikoen for, at det vil føre til færre ansatte på almindelige vilkår, lyder det samstemmende fra LO, FTF, 3F og FOA.
- Vi har forståelse for, at folk på kanten af arbejdsmarkedet kan have svært ved at komme ind på en arbejdsplads, men det er helt afgørende for os, at man ikke piller ved rimelighedskravet. Vi frygter, at det vil fortrænge andre ordinært ansatte på arbejdspladserne, siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
Vil slække på krav
Det er især på de offentlige arbejdspladser, at fagbevægelsen frygter for konsekvenserne af muligheden for at ansætte flere på særlige vilkår. Her har fagbevægelsen gennem længere tid råbt vagt i gevær i forhold til antallet af tilskudsansatte inden for visse brancher.
- Vores erfaring er, at der sker en meget stor ophobning af dem, vi kalder for ekstraordinært ansatte, på de offentlige arbejdspladser. Vi ser utrolig mange i få brancher. Derfor kan vi godt frygte, at de vil begynde at slække på det her rimelighedskrav, siger formand for den offentlige gruppe i 3F Ellen K. Lykkegaard.
Hos 3F’erne er det især vej- og parkområdet samt teknisk service, hvor der bliver ansat mange på særlige vilkår.
DA: Intet behov for ændring
Heller ikke på den anden side af bordet – hos arbejdsgiverne – har man høje tanker om Carsten Koch-udvalgets forslag.
- Vi ser ikke noget behov for at ændre på rimelighedskravet. Det har til formål at forhindre konkurrenceforvridning, og hvis man lemper på reglerne, så er vi bekymrede for, at det vil ske, da man indirekte øger subsidierne til dem, der tager mange ind i støttebeskæftigelse, siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Maria Bille Høeg til Ugebrevet A4.
Derudover fremhæver DA, at forslaget om at regne i timer vil være tungt at administrere og dermed udgøre en ekstra byrde for virksomhederne.
En dårlig handel
På Christiansborg erklærer Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, sig fuldt ud enig med fagbevægelsen.
- Hvis prisen for at inkludere mennesker på arbejdsmarkedet er, at man fortrænger ordinære job, og at der så bliver færre ordinære job til mennesker, der kan arbejde 37 timer, så er det en rigtig dårlig handel, siger han.
Vil ikke rykke afgørende
Heller ikke Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, ser nogen grund til at ændre på rimelighedskravet.
- Hvis vi skal løse den her kæmpe udfordring med at få flere fra ledighed til job, så handler det jo også om at have arbejdsmarkedets parter med. Jeg kan bare konstatere, at den her ændring omkring rimelighedskravet er de ikke de største fans af, og jeg er heller ikke sikker på, at det er det, der vil rykke afgørende, siger han til Ugebrevet A4.