Glamrock-fænomen er død
Det britiske rockstjerne Alvin Stardust er død efter kort tids sygdom. Han blev 72 år.
Det britiske rockstjerne Alvin Stardust er død efter kort tids sygdom. Han blev 72 år.
Det britiske rockstjerne Alvin Stardust er død efter kort tids sygdom. Han blev 72 år. Foto: Mark Allan/AP


Kort efter at han blev diagnosticeret med prostatakræft, er den britisk sanger Alvin Stardust død i en alder af 72 år, rapporterer BBC.

Alvin Stardust døde i sit hjem med familien og hustruen Julie omkring sig.

Bernard William Jewry med kunstnernavnet Alvin Stardust blev født i East End i det britiske hovedstad London i 1942.

Alvin Stardust blev skabt i starten af 1970'erne af en musiker, da Bernard Jewry havde brug for et nyt image.

Jewry havde forsøgt at skabe sig en karriere i bandet The Fentones, hvor han kaldte sig Shane Fenton. Men succesen bed sig aldrig rigtig fast, så da Jewrys ven Peter Shelley tilbød ham sangen "Coo-ca-choo" og navnet Alvin Stardust, slog Jewry til.

Han skiftede navn, garderobe og attitude og strøg ind på den britiske pop-hitliste med singlen "Coo-ca-choo" i 1974. Siden fulgte sangene "Red Dress", "You You You", "Tell Me Why", "Good Love Can Never Die" og "Sweet Cheatin' Rita".

Alvin Stardust skabte røre i Storbritannien med sine promiskuøse tekster og sine stramme læderdragter, og mange forældre forsøgte at få ham bandlyst på tv-kanaler for børn. En enkelt by, Hull, forbød ham sågar at optræde i byen.

Der blev stille om Stardusts karriere igen i 1980'erne, men han medvirkede siden i musicals og optrædener ved glamrock-genforeninger.

Ud over sin kone efterlader Alvin Stardust sig fire børn.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.