Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Gladiatorkamp til jobsamtalen! Glem det chef

Flere arbejdsgivere tester ansøgeres dræber-instinkt allerede under jobsamtalen. Men den ide står de fleste danskere af på, viser ny undersøgelse. Kun tre procent siger ja til at nakke konkurrenten.

7. okt. 2012 kl. 07:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Flere arbejdsgivere tester jobansøgere ved at bede dem eliminere konkurrenter. En sådan opfordring vil få 12 procent af danskerne til at forlade samtalen. Tre procent er dog klar til at uddele verbale tæsk til alle, der står i vejen. 
Flere arbejdsgivere tester jobansøgere ved at bede dem eliminere konkurrenter. En sådan opfordring vil få 12 procent af danskerne til at forlade samtalen. Tre procent er dog klar til at uddele verbale tæsk til alle, der står i vejen.  Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Et veludviklet dræber-instinkt er i høj kurs blandt visse arbejdsgivere.

Langt de fleste danskere afviser dog at lade det komme til udtryk allerede under jobsamtalen.

"Kill, kill, kill"

"Til en jobsamtale bliver du sat over for en anden ansøger. Arbejdsgiveren beder dig fortælle, hvorfor denne person ikke skal have jobbet. Hvad gør du?"


  • Jeg gør mit bedste for at kritisere vedkommende og fremhæve mig selv: 3 procent
  • Jeg siger, at jeg ikke har lyst til et kritisere et andet menneske: 81 procent
  • Jeg rejser mig og går: 12 procent
  • Ved ikke: 4 procent

 

Kilde: Wilke for Avisen.dk. 519 adspurgte

Over ni ud af ti vil sætte hælene i, hvis de under en jobsamtale blev bedt om at forklare, hvorfor en konkurrent ikke skulle have jobbet.

Det viser en meningsmåling foretaget af Wilke for Avisen.dk.

Det bekræfter - heldigvis - at de fleste danskere har en høj moral, mener Peter Breum, der er advokat med speciale i arbejds-og ansættelsesret.

Han tvivler dog på, at moralen er lige så høj i virkelighedens verden.

"Når pungen er tom, og du allerede har fået afslag på fem jobsamtaler, kan der opstå en vis desperation, som visse arbejdsgivere tillader sig at udnytte," siger han.

Sælgere er i farezonen

Flere fagforeninger erfarer, at kandidtater i stigende omfang bliver udsat for gladiatormetoder under jobsamtaler, hvor de bliver bedt om at eliminere konkurrenter, hvis de vil have jobbet.

Det er især sælgere og konsulenter, der lever af at overbevise andre om, at deres ide er den bedste, som er i farezonen for at blive udfordret til jobduel.

Det er dog de færreste danskere, der er med på den ide.

81 procent vil ifølge meningsmålingen lade chefen forstå, at de ikke har lyst til at kritisere et andet menneske for at få jobbet.

12 procent vil resolut rejse sig og forlade jobsamtalen.

Forsøger at identificere dræber-instinkt

Kun tre procent vil gribe opfordringen og lade de verbale slag hagle ned over konkurrenten.

Men måske er det netop de tre procent, som virksomheder med et særlig krav om dræber-instinkt forsøger at identificere.

"Visse firmaer efterspørger den her kompromisløse konkurrencementalitet. Og for dem kan den her metode være en måde at teste ansøgere på," siger Kasper Rubæk, der er projektchef i fagforeningen Business Danmark, som organiserer sælgere.

Læs også: Jyske Jan kørte 712 km for et narre-job

Læs også: Chefer tvinger jobansøgere til ond duel

Foto: Se hvordan du scorer drømmejobbet

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites