Kræftsyge Ritt Bjerregaaard meddeler sine mange trofaste følgere på Facebook, at hun har fået resultatet en skanning.
Og det er gode nyheder den tidligere toppolitiker kan melde om - selvom det har været en lang ventetid for hende:
- Endelig fik jeg resultatet af min skanning - på Rigshospitalet går der 14 dage før resultatet er der. Det er alt for længe at vente.
- Kræften har ikke bredt sig og metastaserne i lungerne er ikke vokset. Jeg får derfor nu en pause i kemoen og så en ny skanning i august.
- Det bliver en skøn sommer, slutter hun sit opslag med.
Glæde hos følgerne
Den melding får hendes følgere til tasterne. En skriver:
- Gudskelov Ritt. God bedring med dig.
Og en anden sender også en hilsen til Ritt Bjerregaards mand, Søren Mørch, som for nylig har fået en ny hjerteklap:
- Dejlig nyhed, god sommer til dig og Søren.
Mens en står foran den samme udfordring som Ritt Bjerregaard og skriver:
- Dejligt! Jeg ska' ha' kemo i morgen og den 14. juni ska' jeg røntgenfotograferes ... håber på samme resultat som dit. Alt godt til dig.
Vil yde aktiv dødshjælp
Ritt Bjerregaard har fået konstateret endetarmskræft, som nu har bredt sig til lungerne.
Hun er således ved at forberede sig på, at hun kan komme i en situation, hvor nyhederne ikke er så gode længere.
Derfor har hun sammen med sin mand taget en beslutning om, at de vil ikke vil ende som "grøntsager", men vil give hinanden aktiv dødshjælp.