Glad Inger Støjberg: Fik kæmpe kompliment af papdatter
Integrationsministeren jubler over, at hun er blevet bonusmor.
Inger Støjberg er helt pjattet med kærestens børn.
Inger Støjberg er helt pjattet med kærestens børn. Foto: SCANPIX arkiv


Med forholdet til kæresten Claus er Inger Støjberg blevet bonusmor for hans to børn.

Og de er i sandhed bonusbørn, mener integrationsministeren, som i et interview med Kristeligt Dagblad erklærer, at børnene er en enorm berigelse i hendes liv.

- De åbner mine øjne for mange andre ting end arbejde, og de giver en masser af glæde. Forleden kom vi gående ud af Christianborg, da Liva på ni år sagde: ”Du er ikke en rigtig voksen. Fordi du elsker at lege.” Det er da det bedste kompliment, man kan få, fortæller Inger Støjberg til Kristeligt Dagblad.

Som inegrationsminister er hun kendt som en hardliner, der igen og igen høster massiv medieomtale. Det opdager bonusbørnene, og de har overfor Inger Støjberg udtrykt undren over, at deres papmor får en "tur i møllen" af folk, der ikke kender hende.

- Men et eller andet sted er det rart, at de studser over det. Det havde været værre, hvis de bare have tænkt ’nå ja, hun er også gakkelak’, siger Inger Støjberg.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.