Forleden aften kom en stor kvælerslange glidende af sted nær legepladsen i en park i den sydlige del af London.
Den næsten to meter lange slange vagte en del uro, for den er ikke alene gigantisk, den er også særdeles farlig, især hvis den nærmer sig et lille barn.
En slange på den størrelse spise nemt en stor kat, skriver The Telegraph
Men heldigvis blev dyreværnsfolk tilkaldt til Danson Park og slangen indfanget.
Slangen er nu er deres (RSPCA ) varetægt, og de spekulerer over, hvem der har efterladt dyret. De tror, den muligvis er havnet i parken, fordi en person har smidt den der:
- Der er ikke mange huse i området, så vi er bekymret for, at den simpelthen er blev kørt dertil og smidt. Hvis det er tilfældet, er det meget uansvarligt, fordi det i dette tilfælde kan være et farligt dyr, siger inspektøren for RSPCA, Anthony Pulfer.
Eksotiske dyr smides ofte væk
Inspektøren fortæller, at det var meget heldigt, de fandt slangen på det tidspunkt, hvor de gjorde.
Den var stærkt nedkølet og slet ikke egnet til at bevæge sig rundt i det engelske vejr. Det har altså heller ikke været for slangens egen morskab, at den gled af sted i parken.
Heldigvis er den nu et godt og rart sted, men ikke alle eksotiske dyr er så heldige.
Anthony Pulfer fortæller, at de i England oplever flere og flere tilfælde, hvor eksotiske dyr er blevet smidt væk.
Han forklarer, at folk tager dyrene ind, og så er de slet ikke i stand til at tage sig af dem efterfølgende. Derfor lyder hans råd til dem, der ønsker sig et eksotisk dyr, sådan:
- Den vigtigste ting vi vil gøre folk bevidste om, hvis de tænker på at bringe et eksotisk dyr ind i deres liv, er, at de skal undersøge gennemgående, hvilke behov dyret har. De skal være sikre på, at de kan give dyret alt dette gennem hele dyrets liv.