Del på Facebook
De oprindelige folk i Brasiliens Amazonas har vundet en overordentlig vigtig sejr i deres krig imod statens enorme dæmningsbyggeri. Xingu-folkene har erklæret krig, og de har nu vundet et slag.
Tæt på verden
En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.
Sejren er vundet ved en federal domstol, der giver de oprindelige skovboere ret i, at de ikke er blevet passende konsulteret, før beslutningen om byggeriet på Xingu floden blev taget. Sagen vil ende i Brasiliens Højesteret.
Dommen forkaster indtil videre ikke bare projektet til 100 milliarder kroner og en forventet produktion af 11.000 megawatt elektricitet, men også lovgivning vedtaget af begge kamre i parlamentet.
Miljøforhold
En dommer udtalte til avisen O Globo, i henhold til BBC, at befolkningen naturligvis må have krav på en miljøvurdering, før projektet blev igangsat og ikke efter. Lovgivningen, der tillader Belo Monte, er ugyldig, sagde han.
Byggeriet er efter projektet har været gennem forskellige domstole og politiske processer gået i gang. Op til Rio+20 konferencen forsøgte lokale og aktivister at drage verdens opmærksomhed på projektet ved at gennembryde den foreløbige dæmning med skovle og hakker.
Parterne på begge sider har afvigende holdninger til effekten af Belo Monte dæmningerne. De oprindelige folk siger, deres livsvilkår vil blive radikalt forandret, og floderne ødelagt. De tre mest berørte folkeslag er Juruna, Arana og Xikrin.
Uenighed
Udviklerne siger, at oversvømmelserne ingen indflydelse vil få på habitat. Myndighederne i Braslien har dog lovet at bruge over 5 milliarder kroner på at hjælpe de lokale Xinguer og andre folkeslag, men de vil tilsyneladende hellere fiske i floden.
Efter dommen skal energiselskabet Norte Energia stoppe arbejdet. Sker det ikke, må det imødese dagbøder på halvanden million kroner. Den Inter-Amerikanske menneskeretskommission krævede i 2011 arbejdet stoppet.
Hvis Belo Monte nogensinde bliver bygget færdig, bliver den verdens tredjestørste hydroelektriske installation efter De Tre Slugter i Kina og Itaipu i Paraguay/Brasilien.
Brasiliens kongres vedtog byggeriet i 2005. Der er initiativer politisk til at revidere loven, så forhindringerne imod byggeriet fjernes. Præsident Dilma Rousseff har store problemer med konflikten politik. Hun er talsmand for aggressiv udvikling i Amazonas, men en stor del af vælgerne er imod.
Læs også: Menneske-safari - ud at se på de vilde
Læs også: Ingen vil beskytte de oprindelige folk
Foto: Se 1.500 lave Rio-mødets historiske ikon
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.