Giga-beløb: Frafald på uddannelser koster milliard
Samfundet kunne spare mange millioner, hvis færre studerende opgav deres studier.
De 20 procent af unge, der syv år efter de forlod folkeskolen ikke har en ungdomsuddannelse, har i gennemsnit påbegyndt og droppet to ungdomsuddannelser.
De 20 procent af unge, der syv år efter de forlod folkeskolen ikke har en ungdomsuddannelse, har i gennemsnit påbegyndt og droppet to ungdomsuddannelser. Foto: Colourbox/Free


Hver femte af de elever, der i 2008 afsluttede 9. klasse, har syv år senere stadig ikke fået en ungdomsuddannelse. Og det er ikke, fordi de ikke prøver.

Af de unge, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, har syv ud af ti af dem forsøgt sig. Faktisk er de i gennemsnit begyndt på to uddannelser, som de senere er droppet ud af.

Det skriver Politiken tirsdag.

Tallene stammer fra en analyse, der er lavet af Dansk Industri (DI), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

Analysen viser, at de afbrudte uddannelser koster Danmark omkring en milliard kroner om året.

Det store frafald udgør et problem både for de unge, der falder fra, og for samfundet, mener Lars Andersen, der er direktør i AE.

- Vi har en stor restgruppe, der ikke får en ungdomsuddannelse. Det er enormt problematisk både for dem selv og for samfundet, fordi ny teknologi og presset fra Østeuropa gør, at det bliver svært at klare sig uden en uddannelse, siger han til Politiken.

- Men det er ikke, fordi de ikke er i kontakt med uddannelsessystemet. Mange starter, men fuldfører ikke. Det må vi kunne gøre bedre.

Pengene kan bruges klogere, vurderer han. Eksempelvis i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

- Det er en god investering, hvis man kan få ledt de unge hen til en ungdomsuddannelse, som de kan gennemføre. Politikerne skal være villige til at investere i de nødvendige ressourcer, siger Lars Andersen til Politiken.

Charlotte Rønhoff, der er underdirektør hos Dansk Industri, tror dog, at flere unge fremover vil ende på det rette studie.

- Den gruppe af unge, vi kommer til at møde fremover, har gået i en anden skole, end den gruppe, som vi kan konstatere har haft mange omvalg, siger hun til Ritzau.

Hun henviser til, at der med folkeskolereformen er blevet meget bedre muligheder for at få de unge ud på diverse virksomheder. Den kontakt vil ruste dem bedre til at finde det rette studie, mener hun.

- Noget af det, jeg tror betyder rigtig meget for de unge, er at de kommer ud på en arbejdsplads og får lov til at møde medarbejdere, siger hun.

Dermed får de ifølge Charlotte Rønhoff mulighed for at møde folk, som konkret arbejder med det, som de unge måske selv tænker på at give sig i kast med.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.