Giftige nanostoffer: Gemmer sig overalt i hjemmet
Der kommer konstant nye nanomaterialer på markedet. De usynlige stoffer gemmer sig blandt andet i din solcreme og sportstøj og kan være farlige. Men hvad er nanopartikler egentlig, og hvor findes de?
I en lange række produkter, eksempelvis solcreme, findes der nanostoffer. I fremtiden bør forbrugerne kunne se, om et produkt indeholder nanostoffer, mener Forbrugerrådet.
I en lange række produkter, eksempelvis solcreme, findes der nanostoffer. I fremtiden bør forbrugerne kunne se, om et produkt indeholder nanostoffer, mener Forbrugerrådet. Foto: Iris/Scanpix/Arkiv


Omtrendt 100.000 gange mindre end tykkelsen af et hår, så små er nanopartikler.

’Nano’ henviser nemlig til størrelsen af partikler. De er så små, at de måles i nanometer, som er milliontedele af en millimeter.

Derfor er Nanopartikler ikke sådan lige til at få øje på. Men på trods af deres beskedne størrelse, kan de alligevel have betydelige konsekvenser for dit helbred, peger den nyeste forskning på.

Faktisk er det netop i kraft af deres mikroskopiske størrelse, at nanopartiklerne er farligere at indånde end større partikler med samme kemiske sammensætning.

I værste tilfælde kan nanostoffer være kræftfremkaldende og forøge chancerne for hjertekarsygdomme, forklarer Ulla Birgitte Vogel, der er professor og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed, til Avisen.dk.

Nanopartikler findes blandt andet i make-up, cremer, rengøringsmidler og hårde hvidevarer. Partiklerne kan ophobes i vores kroppe, og fordi de er så bitte små, er de svære at finde igen. I dag er der endnu ikke udviklet metoder til at spore partiklerne, oplyser Forbrugerrådet.

Skjuler sig i dit køleskab, din cykel og dine sandaler

De giftige nanostoffer gemmer sig i en lang række produkter. Eksempelvis i maling, cement, plast, tryksværte, katalysatorer, produkter til overfladebehandling, tekstiler, kosmetik, bildæk, elektronik og kemisk udstyr, informerer Miljøstyrelsen.

Den nye teknologi med nanomaterialer er attraktiv i mange produktioner. Nanostoffer kan for eksempel gøre maling mere modstandsdygtig mod ridser.

En af formerne for nanostoffer er nanosølv, og det bliver ofte brugt til sportstøj og sandaler for at mindske lugtgener. Det bruges også i andre produkter med antibakterielle egenskaber, blandet andet i nogle skærebrætter, overflader i køleskabe og andet køkkenudstyr.

Der anvendes også nanoteknologi i sportsudstyr som golfkøller, cykelstel og tennisketsjere, hvor lav vægt og høj brudstyrke er vigtigt, skriver Miljøstyrelsen på deres hjemmeside.

Sådan undgår du nanostofferne

Spørg ind til, om der er nanomaterialer i produktet, før du køber det. Der er nemlig ikke noget krav om mærkning af produkter, som indeholder nanomaterialer.

Fravælge tøj og sportstøj, der beskrives som "antibakterielt", "meldug resistent", "bakteriehæmmende" eller lignende. De kan nemlig være behandlet med nanosølv. Der er ikke noget krav om, at det skal stå på tekstiler, hvis de indeholder nanostoffer. Du kan derfor spørge forhandleren.

Undgå vaskemaskiner og andre husholdningsartikler, som reklamerer med at indeholde nanosølv.

Tjek for nano i kosmetik. Hvis en solcreme indeholder solfiltret titaniumdioxid på nanoform, skal det fremgå af ingredienslisten med stofnavn efterfulgt af "(nano)" -  det vil se sådan ud: "titaniumdioxid (nano)".

Vælg personlig pleje med miljømærket Svanen, de må nemlig ikke indeholde nanomaterialer.

Vær forsigtig, når du bruger imprægneringsmidler og spraymaling, da de kan indeholde nano-partikler.

Gå ind på hjemmesiden nanodb.dk og se om produktet er blandt de 1.570 produkter i nanodatabasen.

Kilde: Forbrugerkemi.dk og Forbrugerrådet

 

UDVID

Farligst som pulver

Som forbruger har man kun en lille risiko for at indånde nanopartikler, fordi de almindeligvis er indlejret i selve det materiale, de er bygget af.

Nanomaterialer tilsættes ofte produkter som pulver, og særligt i den form, kan de være farlige. Derfor er der større risiko ved at blive udsat for nanomaterialer, når man arbejder med dem, end når man som forbruger anvender et færdigt produkt, der indeholder nanomateriale, oplyser Miljøstyrelsen.

Det er især processer med meget støv, der kan være problematiske. I arbejdet med nanomaterialer, er der tale om meget fint støv, som kan komme meget dybt ned i lungen, hvor det har meget svært ved at blive transporteret ud igen. Og det gør, at det bliver i kroppen i længere tid.

Efterfølgende bliver man syg af kroppens egne forsvarsreaktioner på, at man har de bitte små nanopartikler i lungerne, fortæller Ulla Birgitte Vogel. Og der er især et materiale, man skal være særlig opmærksom på, advarer hun.

- Et af nanomaterialerne, de såkaldte kulstofnanorør, er stemplet som muligvis kræftfremkaldende af det internationale kræftagentur, og dyreforsøg har vist, at der skal meget, meget lave koncentrationer til, før man så de kræftfremkaldende effekter. Kulstofnanorør virker nogenlunde som asbest, så selv en forholdsvis beskeden eksponering i dine unge år kan give dig kræft senere. Det siger Ulla Birgitte Vogel i et interview med Ugebrevet A4.

Brug for bedre varerdeklaration

Til trods for at nanomaterialerne er farligere i arbejdsmiljøer end i hjemmet, har forbrugerne stadigvæk behov for bedre information om de mikroskopiske nanostoffer for eksempel i form af mærkning, mener Forbrugerrådet.

Selvom virksomheder, der producerer eller importerer forbrugerprodukter med nanomaterialer, skal indberette produktet i et register, findes der i dag ikke noget samlet overblik over anvendelsen af nanomaterialer i produkter.

Miljøstyrelsen kortlagde tilbage i 2006, hvor mange nanomaterialer, der findes i forbrugerprodukter. Dengang blev der fundet 243 produkter på det danske marked, men ifølge Miljøstyrelsen, er der ingen tvivl om, at det tal er steget væsentligt.

Det er dog ikke alle typer af nanopartikler, man vil kunne afmærke, for stofferne findes også i dele af vores omgivelser, som ikke kommer i emballage.

Tilfældigt opståede nanopartikler kommer blandt andet fra trafikudstødning, afbrænding af træ, stearinlys, tobaksrøg eller madlavning, oplyser Miljøstyrelsen.

Nanoteknologi er ikke det rene skidt

Der er sjældent noget, der ikke er godt for noget. Det gælder også tilfældet nanostoffer.

Nanoteknologi har sine fordele både for samfundet, erhvervslivet, miljøet og sundheden.

Den nye teknologi kan nemlig nedbringe udledninger af drivhusgasser og rense forurenet luft, jord og vand. Desuden kan den forbedre vores muligheder for at stille bedre diagnoser, behandle sygdomme og udvikle hurtigere computersystemer, fremgår det af oplyser Miljøstyrelsens hjemmeside.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.