Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Gidsler i Toulouse er befriet

Alle gidsler, som en bevæbnet mand tog i en bank i Toulouse i Frankrig, er befriet, skriver AFP.

20. juni 2012 kl. 17:23
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Nu kan Frankrig igen ånde lettet op.
Nu kan Frankrig igen ånde lettet op. Foto: AP Photo / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Specialstyrker fra den franske politienhed GIPN stormede banken, hvor to gidsler stadig var holdt fanget, da gidseltageren angiveligt ville tænde ild til banken.

Gidseltageren blev såret af skud i låret, og er blevet anholdt og kørt afsted i ambulance.

Det skriver den franske netavis ladepeche.fr.

Gidseltageren var en mand, der tidligere i dag kom ind i banken og ville have udleveret penge. Da personalet ikke adlød trak han en pistol, affyrede et skud og tog fire gidsler, blandt andet bankens direktør.

Senere hævdede gidseltageren, at han havde tilknytning til al-Queda, og ville forhandle med elitepolitienheden Raid, som i marts dræbte Mohammed Merah i samme by efter en belejring på 32 timer, hvor han forskansede sig i sit hjem.

23-årige Merah, der også var erklæret tilhænger af al-Qaeda, skød og dræbte tre soldater, en rabbiner og tre jødiske børn i Toulouse for tre måneder siden.

Merah boede i samme område, som afdelingen af den franske bank CIC, hvor gidseldramaet i dag udspillede sig.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites