Ghita Nørbys vilde kjole-stunt: Hvad synes du?
Den anerkendte skuespillerinde Ghita Nørby vakte mere end almindelig opsigt med sin kjole.
Kjolen, som blandt andet skiller sig ud med sine store ballonærmer og enorme krave, har givet vild aktivitet på de sociale medier.
Kjolen, som blandt andet skiller sig ud med sine store ballonærmer og enorme krave, har givet vild aktivitet på de sociale medier. Foto: Scanpix arkiv


Den anerkendte skuespillerinde Ghita Nørby vakte mere end almindelig opsigt, da hun i går mødte op til fest hos dronningen i en voluminøs mørkerød kjole.

Ghita Nørby var blandt de fremtrædende kultur- og og kunstpersonligheder, som tirsdag aften var inviteret til fest med deres ægtefæller på Christiansborg Slot.   

Ghita Nørby sammen med eksmanden Svenn Skipper. Foto: Scanpix

Kjolen, som blandt andet skiller sig ud med sine store ballonærmer og enorme krave, har givet vild aktivitet på de sociale medier. Og holdningerne til Ghita Nørbys kjole-stunt er mange. 

I dag kan modeekspert Chris Pedersen afsløre, hvorfor Ghita Nørby dukkede op i netop den kjole.

Det gør han over for DR.

- Under modeugen i København dukkede Nørby op til showet med Nicholas Nybro. Han er en ung avantgardedesigner, der havde lavet den her kollektion, som er inspireret af snedronningen, hvor den her kåbe er med. Kjolen er ikke lavet for at være smuk, den er lavet for at fortælle en historie, der passer ind i et catwalkshow. Ghita synes, at den var så skøn og dramatisk, at hun valgte at låne den til i aften, siger modeeksperten ifølge dr.dk. 

TV2 har været i kontakt med kjoledesigneren selv. Han bekræfter, at Ghita Nørby prøvede kjolen i hans studie i København efter et modeshow.

- Vi vidste jo godt, at den er meget anderledes. Men hverken Ghita eller jeg er kendt for at være mainstream. Ghita Nørby er jo flere gange troppet i nogle helt fantastiske og meget anderledes kjoler, så på den måde lå det lige til højrebenet, at hun skulle have denne på, siger Nicholas Nybro til TV 2. 

AFSTEMNING
Ghita Nørbys vilde kjole - flop eller flot?
Hvad mener du om Ghita Nørbys kjolevalg?




I tweetet herunder, kan du se, hvordan kjolen ser ud på en model på catwalken. Det er journalist på Berlingske Line Holm, som står bag tweetet. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.