Rigtig mange danskere kender Ghita Nørby fra den perlerække af danske film, tv-serier og teaterstykker, som hun igennem lange karriere har været med i.
Lige fra de gamle klassikere, hvor hun som helt ung spillede sammen med blandt andre Dirch Passer til helt nye film, hvor hun blandt andet har spillet med i Arven og lige nu er hun aktuel i Bille Augusts Stille Hjerte.
I år kan hun fejre sit 60 års jubilæum som skuespiller. Og det har været 60 travle år, siger hun, i et fag, hvor det altid har været svært at planlægge, og hvor opgaver ”har det med at komme væltende og lægge sig i bunker ind over hinanden”.
Ghita Nørby har haft kræft to gange. På søndag.dk fortæller hun, hvordan hun aldrig stopper med at være bange for at få kræft igen
Har spillet et af de bedste teaterstykker i verden
- Hvad har været din tids største rolle?
– Jeg har jo spillet et af de bedste teaterstykker i verden: ”Hvem er bange for Virginia Woolf?” og har spillet den sammen med Frits Helmuth, jeg tror næsten, det var 500 gange, siger hun til SØNDAG og tilføjer:
Ulla Henningsen om sin karriere: Jeg vil ønske, at jeg havde nydt det lidt mere. Læs hvorfor på søndag.dk
– Der er Molières »Misantropen«, hvor jeg blev instruereret af Ingmar Bergman. Jeg har også lavet de skønneste ting med Peter Langdal på Betty Nansen Teatret. Og for ikke så længe siden har jeg lavet en film med instruktøren Michael Noer. ”Nøgle hus spejl” hedder den. Den får premiere til januar. Her spiller jeg en dement kvinde. Det var også en vidunderlig oplevelse, lyder det fra Ghita Nørby.
Men selv om hun nu har peget på et par titler fra et alenlangt CV, så må hun indrømme at hun alligevel ikke kan svare på spørgsmålet.
– Og sådan kunne jeg blive ved. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at svare på det spørgsmål. Jeg tænker jo også: Den største rolle er måske i morgen, siger hun.
Af SØNDAG, redigeret af webredaktionen, SØNDAG, Aller Media