Gevinst til ledige efter tre måneders arbejde
Hvis udsatte ledige kommer i job i minimum tre måneder, giver det ekstra penge i statskassen, viser beregning.
Et job i blot tre måneder til udsatte ledige, kan give gevinst i statskassen, viser nye beregninger.
Et job i blot tre måneder til udsatte ledige, kan give gevinst i statskassen, viser nye beregninger. Morten Germund, Scanpix/arkiv


Der venter samfundet en økonomisk gevinst, hvis svage ledige er i job i bare tre måneder. Det viser en beregning, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) har lavet for Erhvervsstyrelsen.

Det er blevet undersøgt, hvor stor en gevinst det har for samfundet over en seksårig periode, hvis en udsat ledig kommer i job i mindst tre måneder.

Beregningen viser, at det giver en gevinst for samfundet på 122.000-136.000 kroner hvert år. Det løber samlet set op i 680.000-760.000 kroner på seks år.

- De primære samfundsøkonomiske gevinster er naturligt nok, at den ledige øger sin lønindkomst og dermed bidrager med mere i skat.

- Men derudover er der også færre udgifter relateret til kriminalitet, behandling af misbrug, og sundhedsydelser og medicin, siger professor Jacob Nielsen Arendt, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

For udsatte er fleksjob også en mulighed til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Fleksjob koster ganske vist staten mange penge, men undersøgelsen viser, at ledige, der kommer i fleksjob, også giver en gevinst for samfundet, selv om den er lidt mindre.

Det kan samtidig være en god investering at hjælpe de udsatte i job - også selv om det ikke er alle, der kommer i job efter en indsats.

Det kan for eksempel godt betale sig at bruge 100.000 kroner på at hjælpe 10 ledige i job, hvis bare én af dem får almindelig beskæftigelse i mindst tre måneder. Så er investeringen tjent hjem til de offentlige kasser allerede efter to år.

- Man kan tænke på indsatsen for at få ledige i job som en investering.

- Både i større livskvalitet for det enkelte menneske, men altså også i en konkret økonomisk gevinst, siger Jacob Nielsen Arendt.

Professoren pointerer dog, at det forudsætter en indsats, der rent faktisk får folk i job, og at de borgere, der hjælpes i arbejde, efterfølgende agerer nogenlunde som dem, der selv måtte finde arbejde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.