Gerdas mand tog hendes sjette ferieuge
I Aarhus arbejder Gerda B. Andersen som handicaphjælper for sin mand. Han får ikke længere penge fra kommunen til, at hun og de andre hjælpere kan få seks ugers ferie.
Gerda B. Andersen blev handicaphjælper, fordi hendes dengang 43-årige mand fik en hjerneblødning. Det har hun været nu i 15 år.
Gerda B. Andersen blev handicaphjælper, fordi hendes dengang 43-årige mand fik en hjerneblødning. Det har hun været nu i 15 år.
Privat


Gerda B. Andersen er handicaphjælper for sin mand. Men selvom han er hendes chef, kan han ikke bestemme hendes løn. Det gør Århus Kommune, og kommunen mener ikke længere, at handicaphjælperne skal have så meget ferie.

Derfor kan han ikke længere betale hendes sjette ferieuge.

Sådan er det for tusinder af handicaphjælpere over hele landet. Mange har de seneste år mistet alt fra den sjette ferieuge til fire ugers løn under barsel eller faste tillæg.

LÆS OGSÅ: Haps, der røg en ferieuge og fire ugers barsel

”Det er rigtig, rigtig træls. En uges ferie er da et par procent af min løn. I forvejen er hjælperløn det laveste, den kan være,” siger Gerda B. Andersen.

I 2009 lavede Socialministeriet en vejledning, der gav kommunerne ret til at fjerne en række tillæg. Oveni har kommuner siden selv luget ud i andre af handicaphjælpernes goder.

5000 kroner mindre end på plejehjem

Der er ellers ikke så mange at tage af, synes Gerda B. Andersen, der har været handicaphjælper i 15 år.

Hun begyndte et par år efter, at hendes dengang 43-årige mand fik en hjerneblødning og mistede sproget, evnen til at læse og regne og kom til at sidde i kørestol, lam i højre side af kroppen.

De havde to børn på ni og 11, og Gerda B. Andersen arbejdede fuld tid som sosu på et plejehjem. Det hang ikke sammen.

Men var hun blevet i jobbet på plejehjemmet, havde hun fået omkring løntrin 27, der svarer til en månedsløn på 25.000 kroner. Nu får hun i stedet løntrin 13, omkring 20.000 om måneden og kan ikke stige mere.

”Vi er ikke et anerkendt folkefærd. Som handicaphjælper er man automatisk registret som ufaglært og får løn efter det. Selvom man faktisk har en relevant uddannelse. Jeg synes, det er for dårligt, at min baggrundsviden ikke er noget værd,” siger hun.

"Vi får det laveste af det lave"

Selvom hun får løn som ufaglært på en sosu-overenskomst, så får hun tillæg efter en anden overenskomst. Aarhus kommune lønner handicaphjælperne efter det laveste fra to overenskomster.

Så mens hjemmehjælpere på plejehjem får helligdagsbetaling og afspadsering, når de går på arbejde 1. juledag, så får handicaphjælperne kun søndagstillæg.

I nogle år så det ellers ud til at blive bedre for handicaphjælperne. Gerda er formand for Faggruppeklubben for Handicaphjælpere i Aarhus, og i 2000 var hun inde og demonstrere på rådhuset til byrådsmøde sammen med andre hjælpere og en gruppe handicappede.

Resultatet var, at de fik pension, løn under sygdom og ret til anciennitet, så de steg lidt i løn med tiden.

Men siden er det gået tilbage igen.

”Vi får det laveste af det lave. Det er utroligt, at de kan få sig til det. I 2008 afsatte regeringen en pulje på 126 millioner til forbedringer af lønninger for handicaphjælpere. Men jeg har svært ved se, hvordan hjælperne har fået de penge. Måske har kommunen bare brugt dem til at fylde huller i vejene,” siger Gerda B. Andersen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.