Genser familie efter halvt år i nordkoreansk fængsel
Jeffrey Fowle blev onsdag fløjet fra Nordkorea og hjem til sin kone og tre børn i Ohio.
leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Et helt særligt fly landede onsdag i den militære Wright-Patterson-luftbase i Ohio, USA. Flyet havde nemlig hentet den amerikanske statsborger Jeffrey Fowle i Nordkorea samme dag, efter han blev løsladt fra fængslet.
Den 56-årige Fowle var sigtet for at have anbragt en bibel på en natklub i Nordkorea, hvilket risikerede at give ham fængsel for livstid for at missionere kristen propaganda. Han nåede at sidde i fængsel siden april, inden den amerikanske regering endelig fik forhandlet en løsladelse på plads.
Ifølge en talsmand fra luftbasen var det en tårevædet genforening for Jeffrey Fowle og hans familie. Hans kone havde angiveligt ikke fortalt deres tre børn, at de skulle hente deres far ved flyet. Han meldes i fin helbredsmæssig tilstand.
Det er stadig uklart, hvorfor Fowle blev overgivet til amerikanske myndigheder. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup