General er dræbt ved attentat
Generalen og to andre mennesker blev ramt af skud i et parkeringsanlæg i Egyptens hovedstad.
Angrebet fandt sted før en planlagt islamistisk demonstration i Kairo, som har sendt mange politifolk og soldater på gaden for at patruljere. Arkivfoto.
Angrebet fandt sted før en planlagt islamistisk demonstration i Kairo, som har sendt mange politifolk og soldater på gaden for at patruljere. Arkivfoto. Foto: Aly Hazzaa/AP


En brigadegeneral er skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd i Kairo-bydelen Gesr a-Suez, oplyser egyptiske sikkerhedskilder.

Bevæbnede mænd åbnede ild i et parkeringsanlæg og flygtede herefter fra gerningsstedet. Generalen er død, mens to andre meldes såret, skriver nyhedsbureauet Mena.

Gerningsmændene flygtede i en bil uden nummerplader.

Angrebet fandt sted før en planlagt islamistisk demonstration i Kairo, som har sendt mange politifolk og soldater på gaden for at patruljere.

Egypten står over for stigende modstand fra islamistiske oprørere, efter at militæret sidste sommer fjernede Det Muslimske Broderskabs demokratisk valgte regering og afsatte præsident Mohamed Mursi.

Snesevis af politifolk og soldater, flere af dem med høj rang, er dræbt siden Mursis fald.

De fleste angreb har fundet sted på Sinai-halvøen, hvor militante islamister har sværget troskab over for Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Sidste år forsøgte gruppen, der kalder sig Ansar Beit al-Maqdis, at myrde landets indenrigsminister med en bilbombe i Kairo.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.