Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Gebyr-gribben slår klo i Mærsks milliarder

Tidligere direktør for Danske Bank, Peter Straarup, bliver nyt medlem i den magtfulde A.P. Møller-almenfond.

5. juni 2012 kl. 13:24 (opdateret kl. 13:48)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla overtog i april efter sin fars død jobbet som formand for Almenfonden.
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla overtog i april efter sin fars død jobbet som formand for Almenfonden. Foto: Mærsk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den tidligere topchef for Danske Bank, eller Gebyr-gribben som Ekstrabladet har døbt ham, Peter Straarup, skal fremover sidde med i bestyrelsen i den magtfulde A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal - også kendt som Almenfonden.

Fonden sidder på magten i virksomhedsgiganten A.P. Møller - Mærsk.

Fondens bestyrelse har netop valgt Peter Straarup til bestyrelsen med tiltræden 1. juli 2012.

- Peter Straarup vil i bestyrelsen, som den nationalt og internationalt respekterede finansmand han er, styrke vor finansielle indsigt, siger Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i en kommentar.

- Derudover værdsætter vi Peter Straarups integritet og glæder os til at nyde godt af hans unikke indsigt og netværk, tilføjer hun.

Peter Straarup var direktør i Danske Bank fra 1998 frem til 2012, hvor han blev afløst af Eivind Kolding, der kom fra en toppost i netop A.P. Møller-Mærsk-koncernen.

Almenfonden blev dannet af formand Ane Ugglas farfar, Arnold Peter Møller, i 1946 for at sikre, at familievirksomheden ikke blev overtaget af andre. Fonden ejer omkring 41 procent af rederikoncernen.

Peter Straarup træder ind efter, at der er blevet en plads ledig i bestyrelsen efter Mærsk Mc-Kinney Møller.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites