Udfordringen ved at forebygge alvorlige følger af diabetes er, at det i bund og grund handler om at få hver enkelt til at ændre gamle vaner. Og det kan være meget svært, siger professor og sundhedsøkonom ved KORA, Jakob Kjellberg.
- Man kan jo forsøge, og noget af det har jo også en vis effekt - for eksempel diabetesskoler, siger professoren fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
- Men man skal passe på med bare kritikløst at kaste penge efter det, uden at man rent faktisk kan se, at det ændrer folks adfærd, for det er bare rigtig svært, siger Jakob Kjellberg.
Et nyt studie viser, at diabetes og følgerne heraf koster det danske samfund knap 32 milliarder kroner om året. Diabetesforeningen efterlyser i den forbindelse mere forebyggelse og tidligere indsats i en ny handleplan, der på sigt vil spare penge.
Ifølge Jakob Kjellberg er der god økonomisk ræson i at forebygge de alvorlige følgesygdomme ved for eksempel at få patienterne til at passe de regelmæssige øjenundersøgelser og få dem til at holde bedre øje med deres diabetes.
Men den overordnede udfordring er, at gamle vaner er svære at ændre på, siger han:
- Mange får jo diabetes på grund af en livsstil, som er opbygget gennem mange år. Det mest oplagte er jo at starte med at tabe sig, fordi det har en enormt god effekt på diabetes. Der er bare meget få studier, der viser, hvordan man få folk til at tabe sig.
I 2025 vil 650.000 mennesker leve med diabetes i Danmark, viser studiet, som er lavet for Diabetesforeningen af Applied Economis and Health Research, ApEHR i samarbejde med SDU.
Diabetes skal opspores i tide, inden patienterne udvikler svære følgesygdomme som blindhed og amputationer, der vil koste samfundet milliarder i behandling og tabt arbejdsfortjeneste, opfordrer Diabetesforeningen.
Foreningen efterlyser en opdatering af en mere end 10 år gammel national diabeteshandleplan. Planen skal blandt andet sikre, at de praktiserende læger øger deres fokus på sygdommen, så flere kan opspores tidligere og sættes i den rette behandling.
- Langt de fleste udgifter, vi har til diabetes, er på grund af senfølgerne. Så kan man blive bedre til at forebygge dem, så vil der kunne opnås en besparelse, siger Jakob Kjellberg.
/ritzau/