Gakket, men sandt: Dette kan du bruge æggeskaller til
Æggeskaller synes at være det rene spildprodukt, men inden du smider dem i skraldespanden, bør du tjekke denne liste med otte gode tip.
Smid dem ikke ud, skallerne - de kan bruges!
Smid dem ikke ud, skallerne - de kan bruges! Foto: SCANPIX arkiv


Af Maja Grønbæk, Isabellas.dk, Aller Media

Hvis du spiser mange æg, har du måske også ind imellem tænkt på, om æggeskallerne kan bruges til et eller andet. Og sørme om ikke de hårde skaller, som primært består af kalk, faktisk kan gøre gavn mange steder i dit hjem og som endda som skønhedsprodukt.

Her får du otte overraskende måder at bruge æggeskaller på:

1: Miljørigtig skadedyrsbekæmpelse
Spred knuste æggeskaller rundt omkring dine planter og blomster for at undgå, at der går skadedyr i dem. Hvis du har problemer med rådyr i haven, kan æggeskallerne også holde dem på afstand, da rådyr ikke bryder sig om lugten. 

2: Gør kaffen mindre bitter
Læg en enkelt æggeskal oveni dit kaffefilter, så vil din morgenkaffe være meget mindre bitter. Hvis du bruger biologisk nedbrydelige kaffefiltre, er det bare at smide filter, kaffegrums og æggeskal direkte i kompostbunken!

Disse syv ting må du aldrig komme i opvaskemaskinen

3: Brug æggeskaller til forspiring af dine planter
Brug de små, halve æggeskaller som bæredygtige og fine økologiske forspirings-potter, inden du planter ud i haven. Stil dem i en æggebakke, og følg med i, hvordan de små spirer vokser.

4: Miljøvenligt rengøringsmiddel
Ryst knuste æggeskaller sammen med lidt sæbevand, og brug blandingen til at skure de ting, der kan være svære at få rene som fx vaser og termoflasker. Du kan også bruge de knuste æggeskaller til at fjerne genstridige rester på potter og pander.

Her er det fem mest beskidte steder i dit hjem

5: Gode i komposten
Æggeskaller komposterer hurtigt og giver masser af næring i form af calcium og andre mineraler til komposten.

6: Naturlig afløbsrens
Hæld lidt knuste æggeskaller ned i dine afløb på vask og bruser. De vil helt naturligt være med til at rense rørene på deres vej ned igennem afløbene.

7: Gode mod hudirritationer
Knus æggeskallerne helt fint, fx i en morter, hæld dem i en lille beholder, og tilsæt lidt æblecider-eddike. Når æggeskallerne er opløst efter et par dage, er blandingen rigtig god mod mindre hudirritationer og kløeende hud.

8: En nem og naturlig ansigtsmaske
Igen skal du knuse æggeskallerne helt fint i en morter. Herefter pisker du den knuste skal sammen med en æggehvide, og straks har du en ansigtsmaske, som din hud vil takke dig for! Lad ansigtsmasken tørre, før du skyller den af igen.

Sådan vidste du ikke, at du kunne bruge din støvsuger!

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.