Gældsramt bryder helt sammen på tv: Kristin frygter hussalg
Kristin er enlig mor til syv børn og bor i et hus, hun ikke har råd til. Men hun vil ikke flytte, og da det går op for hende, hvor stort hver måneds underskud er, bryder hun sammen i gråd.


- Kristin, det der med underskud er ikke nyt for dig. Hvordan har du klaret det hidtil? spørger Carsten Linnemann den tydeligt betuttede mor til syv.

- Det ved jeg ikke.

- Det har du klaret ved et bevilliget overtræk.

Overtræk og problemer med økonomien er ved at vokse Kristin fra Billund over hovedet. Det står lysende klart i tirsdag aftens udgave af "Luksusfælden", der sendes på TV3 klokken 20.



Kristin bor alene med sine syv børn og er hæmmet af sin eksmand, der delvis ejer det hus, hun bor i med børnene.

Dét er et problem, for eks'en har ubetalt gæld og derfor har banken udlæg i huset.

Faktisk er huset den helt store pengesluger for Kristin, og alligevel vil hun ikke flytte:

- Jeg er bange for at huset ryger, siger hun grædende.

Alt skal skæres væk

Hvis Kristin insisterer på at blive i huset, skal alt andet i hendes liv skæres væk. Der er ingen rejser, ingen bil og ingen konfirmation til børnene. 

Det er hård viden for den enlige mor at sluge, men sådan bliver det, hvis hun bliver i huset. Og så skal hun i gang med at betale af på selv de regninger, hun ikke gider betale.

- Kristin kan jo ikke bare lade være med at betale en advokat, fordi hun ikke er tilfreds med resultatet, siger Jan Swyrtz.

Det bliver altså hårdt arbejde for den enlige mor i fremtiden. Se en smagsprøve på aftenens afsnit øverst i artiklen, og se hele afsnittet i aften, tirsdag, på TV3 klokken 20.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.