Et umotiveret angreb på en stor gruppe fans af rockbandet Radiohead udviklede sig efterfølgende til kampe mellem demonstranter og politi.
Tyrkisk politi i storbyen Istanbul følte sig nødsaget til at bruge tåregas og vandkanoner for at bryde den vrede menneskemængde op. Uroen begyndte, efter en gruppe Radiohead-fans var blevet angrebet med flaskekast af en anden gruppe mennesker.
Det skete foran en musikbutik, hvor folk havde samlet sig for at høre bandets nye album. Da politiet efterfølgende nåede frem, skabte det blot endnu mere uro i gaderne. Som det dog kan ses på billederne, havde politiets tilstedeværelse alligevel ikke den store virkning. Demonstranterne fortsatte nemlig med at vise sin utilfredshed, efter politiet var kørt.