Fynsk direktør overrendt af jobsøgende: Folk stod i kø på trappen
Et fynsk transportfirma slog 20 stillinger op - og fik overvælgende mange ansøgninger.
Direktør Dennis Just (billedet) er helt overvældet over interessen for stillingerne.
Direktør Dennis Just (billedet) er helt overvældet over interessen for stillingerne. Foto: Scanpix/Arkiv


Først var direktøren for et fynsk transportfirma i tvivl, om han kunne få nok ansøgere til de 20 ledige stillinger.

Det viste sig dog langt fra at være tilfældet - tværtimod.

- Folk stod i kø på trappen for at komme til at aflevere en ansøgning, fortæller virksomhedsejer Dennis Just til Fyens.dk.

Hans firma, Logistik Centralen i Odense, endte med at få omkring 300 ansøgninger til de 20 stillinger, som nu er besat.

Selvom dagen var heltisk med den lange kø af ansøgere og telefoner, som ringede uafbrudt, var det en positiv oplevelse for Dennis Just, og han er tilfreds med ansøgernes kvalifikationer.

Nyheden om de ledige stillinger bredte sig blandt andet på Facebook, da Logistik Centralen delte jobopslaget. Dennis Just understreger, at stillingerne ikke længere er ledige.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.